Maskintekniske officerer til Drifts- og Elektroofficer stillingerne til sejlads med ABSALON
Du vil blive leder for en fyldt sektion bestående af professionelle, erfarne og humoristiske medarbejdere. Om os Fregatten ABSALON hører under 2. Eskadre og er en højteknologisk platform med en alsidig opgaveportefølje. Teknikdivisionen bærer ansvaret for, at platformen til enhver tid fungerer, og den er opdelt i en Elektrosektion og en Driftssektion, der tæller sammenlagt 22 personer.
Som Elektro- eller Driftsofficer står du i spidsen for enten Elektrosektionen eller Maskinsektionen med hhv. 6 elektrikere/konstabler og 10 faglærte/konstabler + 1 Sergent. Teknikdivisionens medarbejdere er en god blanding af forskellige faglige baggrunde, hvor aldersspændet er mellem 23 og 60 år.
Anciennitetsniveauet er mellem 2 og 15 år. Vi har en sund kultur både i den tekniske division men også på hele enheden, der er sociale anlagt og sammen tager godt imod nyt personel. Vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde, men kvaliteten af vores arbejde er vigtigt.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med fleksibilitet, mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Fregatten F341 ABSALON er hjemhørende i Frederikshavn, hvor der vil være dage med tilstedeværelse selvom skibet ikke sejler.
Absalon sejler typisk mellem 90-125 dage om året, men dette varierer en del fra år til år. De forskellige sejladser dækker over øvelser og operative indsættelser, og har varighed fra alt mellem en lille uge og op til 2-3 måneder, men er oftest mellem 3 og 6 uger.
Om stillingen Som Elektro- eller Driftsofficer indgår du i Teknikdivisionens ledelsesteam bestående af 4 Officerer og 2 Sergenter, og du har det daglige ansvar for 6-10 faglærte. På nuværende tidspunkt er alle faglærte stillinger fyldt og du vil derfor komme ind til en meget selvstændig sektion.
Dine primære opgaver er, at sørge for vedligeholdelsen sker på dine tildelte ansvarsområder indenfor tekniske systemer i tæt samarbejde din kollegas sektion. Du skal være med til at identificere arbejdsopgaver og omfanget – kan det klares med egne medarbejdere eller skal der assisteres fra eksternt firma.
I dit arbejde vil der derfor i perioder være en del kommunikation ud af skibet til fx Forsvarets vedligeholdelsestjeneste (FVT) og Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI). Skibet gennemgår løbende spændende tekniske opdateringer, hvor du kan/vil blive involveret i mere eller mindre grad.
Under sejlads indgår du i et rul som vagthavende maskinofficer, hvor du har ansvar for skibets havariberedskab, samt uddannelse, træning og oplæring af dit vagthold og nyt personel. I forbindelse med det interne kampberedskab, er du ansvarlig for nødbetjening, reparation og teknisk isolering af de tekniske installationer indenfor dit område.
Dette stiller store krav til systemkendskab og overblik, som du vil tilegne dig løbende. Vi tilbyder dig muligheden for at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder og erfaring godt krydret med praktisk ledelse af et fagligt dygtigt team.
Du har stor medindflydelse på din egen arbejdstid, hvordan opgaverne løses i det daglige og får således også rig mulighed for at udvikle din egen ledelsesstil. Vi tilbyder desuden, at du får en solid efteruddannelse, som du selv er med til at sammensætte.
Samlet vil du efter et par års tjeneste være godt klædt på til en evt. udnævnelse og stilling på højere funktionsniveau. Vi arbejder både med formel uddannelse og sidemandsoplæring. Du vil derfor komme på kurser i specifikke systemer, mens du vil lære andre ting via sidemandsoplæring.
Jo mere viden og erfaring du får, jo mere ansvar vil også følge med. Om dig Du er premierløjtnant og søofficer med teknisk baggrund. Hvis du allerede har forrettet tjeneste som Elektro- eller Driftsofficer i tidligere sejlende tjeneste, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Ledelse af Teknikdivisionen på ABSALON sker i høj grad gennem teamwork. Selvstændighed, samarbejde og fleksibilitet er default forudsætninger. Men for os er det lige så afgørende, at du er udadvendt og har lyst til at arbejde med mennesker. Dine evner til at motivere sammenholdt med dit helhedssyn er derfor vigtige faktorer.
Er du i tvivl om du har de rette kompetencer, skal du ikke tøve med at henvende dig til os. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Fast tjenestested: Flådestation Frederikshavn. KONTAKTINFORMATION Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Bruun, Vedligeholdelsesofficer, 2E-ABSL-VLO@MIL.DK Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent ved Personelkommandoen Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Ansøgningsfristen er 8. marts 2026, og samtaler afholdes løbende eller umidelbart efter ansøgningsfrist. Ansættelsesdato: Stillingerne ønskes besat pr. 01-05-2026 eller snarest muligt herefter.. Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om 2. Eskadre (2 ESK) 2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne.
Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer. 2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt.
2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.Fakta Application due08-03-2026 Start date01-05-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Jan Erik Niegsch BS01 E-mail Anders Erik Filtenborg HR Konsulent E-mail 72819178 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/2.eskadre/ Share/Print