Familieplejekonsulenter til Gentofte Kommune – fast stilling og barselsvikariat

apartmentGentofte Kommune placeCharlottenlund calendar_month 
Vil du være med til at skabe trygge rammer for udsatte børn og unge?

I Gentofte Kommune søger vi nu to engagerede familieplejekonsulenter, som sammen med vores plejefamilier skal være med til at sikre, at børn og unge får de bedst mulige betingelser for trivsel og udvikling.

Vi søger:

  • En familieplejekonsulent i fast stilling (32–37 timer ugentligt) – da en af vores erfarne konsulenter går på pension.
  • En familieplejekonsulent i barselsvikariat (37 timer ugentligt).

Begge stillinger ønskes besat pr. 1. december 2025.

Dine kerneopgaver

Som familieplejekonsulent får du en central rolle i arbejdet med børn, unge og plejefamilier. Dine primære opgaver vil være:

  • Matchning af børn og unge til anbringelse, støtteophold og aflastning.
  • Supervision, sparring og støtte til Gentoftes plejefamilier, støttefamilier og aflastningsfamilier
  • Udarbejdelse af statusudtalelser og andet skriftligt materiale.
  • Tilrettelæggelse af opstartsforløb i forbindelse med nye anbringelser.
  • Bidrag til efteruddannelse og kompetenceudvikling af plejefamilier.
  • Tæt samarbejde med børn og unge-rådgiverne
Vi søger dig, der
  • er uddannet pædagog, psykolog eller socialrådgiver med erfaring i arbejdet med anbragte børn og unge – gerne suppleret med relevant efteruddannelse.
  • kan arbejde selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde med kolleger.
  • har gode skriftlige formuleringsevner.
  • er systematisk, inddragende og ser ressourcer og relationer som nøglen til udvikling.
  • er nysgerrig på ny viden og kan omsætte forskning til praksis.
  • har lyst til at bidrage til udviklingsprojekter på området.
  • har kørekort – bil er en fordel.

Vi tilbyder dig

Hos os bliver du en del af en stærk og engageret enhed, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Du kan se frem til:

  • Kompetente og hjælpsomme kolleger i et tværfagligt miljø.
  • Nærværende ledelse, der prioriterer faglig udvikling og trivsel.
  • Ekstern supervision samt mulighed for faglig sparring i hverdagen.
  • Fokus på læring, udvikling og plads til at præge arbejdet med plejefamilier.
  • En arbejdsplads med fleksible rammer, flextidsordning og godt arbejdsmiljø.

Børn og Familie i Gentofte Kommune består af ca. 55 kolleger fordelt på familieplejeenhed, børneteam, ungeteam, modtagerteam, specialteam og SSP. Her er du aldrig alene med opgaven – vi løfter i flok.

Praktisk
  • Ansøgningsfrist: Mandag den 13. oktober 2025.
  • Samtaler: Afholdes mandag den 20. oktober 2025.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Trine Frederiksen på tlf. 24 34 87 43 eller mail trf@gentofte.dk.

Du kan også tale med familieplejekonsulenterne Danielle Heaf på tlf. 23 26 93 56 (mail: dah@gentofte.dk) eller Marlene Sandgaard på tlf. 23 26 93 57 (mail: msga@gentofte.dk).

Vi glæder os til at høre fra dig

apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund
Grundforløb 2 på Erhvervsskolen rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse. Du har en ren børneattest og en straffeattest, der viser os, at du er en ansvarsfuld person. Gentofte Kommune indhenter attesterne elektronisk, hvis du tilbydes en elevplads...
apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund
Pædagog– med humor, hjerte og cykelhjelm – med snarlig mulig start Kan du trylle en grå mandag om til en fest med sæbebobler, sang og skøre sokker? Har du et kæmpe hjerte for de mindste og et skarpt blik for de små øjeblikke, der betyder alt? Så har...
local_fire_departmentHaster

Vi søger ny leder til Blomsterhusene

apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund
Vil du være med til at sætte retning, skabe arbejdsglæde og sikre høj faglighed i vores botilbud? Så har du nu muligheden. Om stillingen Som leder får du ansvar for den daglige drift, personaleledelse og faglig udvikling i Blomsterhusene. Du bliver...