Sælger - med passion for outdoor
Kan du både tænde bål - og sætte fut i salget?
Jobbet:
Med direkte reference til ledelsen får du ansvaret for BON-FIREs salg i Danmark.
Du får en opgave med en kæmpe frihedsgrad – hvor du i princippet bliver din egen begrænsning. Opgaverne og ansvaret er:
- Sikre vækst gennem salg til forhandlere i Danmark
- Stå for kreative kundeaktiviteter – her sætter kun fantasien grænser.
- Lave udstillinger og optimere varespejl, der gør det nemt for forhandlerne at sælge mere.
- Træne butikkernes personale i salget: mersalg, krydssalg og historiefortælling om Bon-fires produkter og univers.
- Lave salg ud af butikkerne: tage med forhandlerne ud til deres kunder – alt fra B2B-julegaver til spejder- og outdoorforeninger, større events, samhandelsaftaler… ”the sky is the limit”…
- Drive Bon-fires SoMe-aktiviteter – sikre relevant og inspirerende indhold der fastholder interessen, vækker flere behov og skaber nye leads.
Rollen rummer stor frihed og stor beslutningskraft: du planlægger selv dine events, kundemøder og salgsindsatser – og du forventes at være typen, der tager ejerskab, handler selvstændigt og elsker at være blandt mennesker.
Kvalifikationer/Profil:
Det vigtigste er din personlighed, din passion og din salgsindstilling. Du brænder for outdoor, fællesskab, natur og friluftsliv – og du brænder igennem over for kunderne. Du er sælger og du ved, at du ikke bare sælger et bålfad af sort stål med en diameter på 70 cm.
Du sælger i stedet:
- Kvalitetstid og gode minder for familier
- Trivsel og udvikling for børn og unge
- Meningsfulde outdoor-aktiviteter
- Liv med mindre stress – men mere ro for fordybelse
- Lækre madretter og sundhed
- Forretning og indtjening til dine forhandlere
Bopæl
Den ideelle kandidat bor centralt i landet – optimalt set i trekantområdet. Men er du den helt rigtige kandidat og bor i den ene ende af landet, skal du bare være indstillet på en del overnatninger i den anden del af landet. Hovedkontoret ligger i Skive, hvor du vil have salgsmøder og andre aktiviteter ca.2-3 dage hver måned.
Du tilbydes- En unik og selvstændig rolle, hvor du i princippet bliver salgschef i eget distrikt.
- Et stærkt og voksende brand, som kunderne kender – og som du kan løfte endnu højere.
- Innovative produkter, et passioneret bagland og en kultur, hvor idéer får plads.
- Moderne salgsledelse, frihed under ansvar og masser af muligheder for personlig udvikling.
- Attraktiv lønpakke, bilordning og ordnede forhold.
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder kandidater løbende.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til rekrutteringskonsulent Carsten Lund Madsen, Babels på carsten@babels.dk
Bon-fire er Danmarks stærkeste brand inden for udendørs madlavning, samvær og outdoor-livsstil. Produkterne gør det nemt for familier, unge, spejdere og outdoor-entusiaster at mødes omkring ild, mad og fællesskab – året rundt. Bon-fire er en del af WIMEX, som igen er en del af Moland Group, en stærk skandinavisk koncern med solid vækst, innovative produkter og en ung, dynamisk organisation.Til at styrke Bon-fires tilstedeværelse på det danske marked søger vi nu en sælger – og som har lyst til at komme ud på landevejene i hele Danmark og skabe succes.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.