Projektleder til betontanke/-elementer

apartmentVarberg Management ApS placeAalborg calendar_month 
Tanke med omtanke – så præcist kan det siges.
Med omtanke for miljø og klima har A-Consult gennem næsten 40 år arbejdet med konstruktion og opførelse af tanke i beton til anvendelse inden for blandt andet sektorerne landbrug, biogas, industri, vandbehandling og akvakultur.

Siden etableringen af A-CONSULT i 1986 har vi med succes opført mere end 8.500 tanke i Danmark og andre europæiske lande. Et antal som stiger støt i takt med gennemførelsen af nye opgaver for kunder i ind- og udland.

For yderligere oplysninger om A-Consult Agro A/S se: www.aconsult.dk

Kontrakter • Projektledelse • Projekteringsfase • Aalborg

Vil du stå i spidsen for teknisk komplekse projekter fra kontrakt til færdigt anlæg?

Har du styr på projekteringsfasen, overblik over økonomi og kontrakter – og lyst til at blive specialist i betontanke og tankanlæg?

Så kan du være den projektleder, vi søger til vores voksende organisation.

Om jobbet

Som projektleder hos A-Consult Agro A/S får du ansvaret for at planlægge, styre og gennemføre vores bygge- og tankprojekter fra start til slut. Du bliver bindeleddet mellem kunder, rådgivere, produktion, montage og underentreprenører – og får en central rolle i at sikre kvalitet, tid og økonomi.

Du vil arbejde både fra kontoerne i Aalborg og Skive samt ude på byggepladserne. Samtidig får du mulighed for at opbygge specialviden om vores tank- og betonelementløsninger gennem tæt sparring med erfarne kolleger.

Du refererer til direktøren for A-Consult Agro A/S og bliver en del af et stærkt fagligt team med høj grad af selvstændighed og ansvar.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Projektledelse fra kontraktindgåelse til aflevering
  • Administration og styring af kontrakter og aftalegrundlag
  • Planlægning og styring af projekteringsfasen
  • Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner i samarbejde med kunder, rådgivere og produktion
  • Økonomi- og kvalitetsstyring på egne projekter
  • Koordinering af leverancer, montage og underentreprenører
  • Løbende kundekontakt og bygherredialog
  • Sikre overblik over risici og økonomiske konsekvenser i projekterne
  • Bidrage til optimering og udvikling af processer og arbejdsgange

Din profil

Vi søger dig, der:

  • Har minimum 3–5 års erfaring med projektledelse i bygge- eller anlægsbranchen og gerne erfaring med betonelementer og elementmontage
  • Har solid erfaring fra projekteringsfasen
  • Er stærk i kontraktstyring og økonomisk overblik
  • Har interesse i at lære alt om tanke og tankbeholderløsninger – og tager aktivt imod sparring fra kolleger
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
  • Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer internt og eksternt
  • Kommunikerer flydende på dansk og har stærke engelskkundskaber
  • Har gode IT-kompetencer – erfaring med Navision/Business Central er en fordel

Din uddannelsesbaggrund kan fx være ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende – det vigtigste er din erfaring og din praktiske tilgang til projekterne.

Om A-Consult Agro A/S

A-Consult Agro A/S er en dansk virksomhed med næsten 40 års erfaring i at udvikle og levere robuste tankløsninger i beton til landbrug, biogas, industri, vandbehandling og akvakultur.

Vi er blandt de førende aktører i Europa inden for vores felt og har specialiseret os i komplekse betonelementprojekter, hvor kvalitet, holdbarhed og præcision er afgørende.

Hos os bliver du en del af en uformel organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og stærkt sammenhold.

Vi tilbyder
  • En central rolle med stort ansvar og indflydelse
  • Spændende og teknisk udfordrende projekter i ind- og udland
  • Grundig oplæring i vores produkter og specialområde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt kollegialt miljø med hjælpsomme og erfarne kolleger
  • Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer
  • Evt. bil så vi kan få dig ud til projekterne
  • En hverdag med både kontor og byggeplads
  • Stor indflydelse og selvstændighed

Interesseret?

Send dit CV som Word eller PDF til job@varbergmanagement.dk Mrk.: ”ACO-PRL”.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Varberg Management ApS, Jan Varberg på 5151 5422.
  • vi ser frem til at høre fra dig!
business_centerHøj løn

Teknisk projektleder

apartmentidoc A/SplaceAalborg
Erfaren ingeniør, teknisk designer, produktionsteknolog eller anden relevant teknisk baggrund søges til vores Aalborg-, Vejle- eller Albertslund-kontor. Brænder du for teknisk projektledelse af kundetilpassede procesanlæg og maskiner...
apartmentBrønderslev KommuneplaceDronninglund, 26 km fra Aalborg
karriereside Dansk English Log indMin profilMin profil Projektleder med fokus på klima Brænder du for grøn omstilling – og kan du omsætte strategi til konkret handling?Brønderslev Kommune står...
local_fire_departmentHaster

Projektleder til Fremtidens HR på AAU

apartmentAalborg UniversitetplaceAalborg
løsninger til gavn for hele organisationen? Så er det dig, vi søger! Vi søger en erfaren og visionær projektleder til Fremtidens HR – et af Aalborg Universitets største strategiske forandringsprojekter – til besættelse snarest muligt eller d. 1. maj...