Idérig montør søges til Toftlund Maskinfabrik A/S
Toftlund Maskinfabrik søger en montør, der har gåpåmod og lysten til at udvikle og designe morgendagens maskiner. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor du vil hjælpe med at levere førsteklasses service til vores kunder. Du vil arbejde i Toftlund, i vores optimeret og køreklar montageværksted sammen med et dygtigt team.
Primære arbejdsopgaver:
- Montere / Samle eksisterende maskiner / maskindele.
- Være med til at udvikle morgendagens redskaber både internt og for vores kunder.
- Udføre reparationer, fejlfinding og vedligeholdelse af hydrauliske systemer.
- Muligheder for opgaver indenfor opbygning af TMAS webshop.
- Indkøb / Lager opgaver i denne afdeling.
- Yde professionel service til vores kunder.
- Arbejde i de øvrige teams i produktionen for at sikre en succesfuld drift og kundetilfredshed.
Du vil både komme til at arbejde alene og sammen med resten af TMAS-teamet. Når du er på værkstedet, vil du ligeledes være i tæt dialog med kollegaerne.
Din profil:
Vi søger dig, der har gåpåmod, og er nysgerrig på at lære og blive en del af virksomheden.
Vi er åbne for hvilken baggrund du kommer med, men følgende erfaring eller uddannelse er at foretrække:
- Erfaring/kendskab til hydrauliske systemer og ventiler.
- En uddannelse som Landbrugs- Entreprenør-mekaniker, Skibsmontør, Lastvognsmekaniker, Maskinmester, Smed, Automatiktekniker, Automekaniker eller anden håndværksmæssig baggrund.
- Grundlæggende mekanisk/teknisk forståelse og evne til at ”opfinde” og tilpasse sig nye opgaver.
- Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og i et godt teammiljø.
- Gode kommunikationsevner og kundeservicefærdigheder.
Hvis du har teknisk snilde og øje for detaljer, vil vi gerne høre fra dig – også selvom du ikke kan tjekke alle ovenstående bokse af. Vi hører gerne fra dig, hvad end du er nyuddannet eller har flere års erfaring bag dig.
Søg jobbet
Toftlund Maskinfabrik A/S er en ordreproducerende virksomhed i rivende udvikling, med stor omstillingsparathed. Som dækker alle arbejdsprocesser indenfor stålbearbejdning, fra idé til færdigt produkt, alt under samme tag. Du bliver en del af en familiedrevet virksomhed placeret centralt i Sønderjylland, som i alt tæller 32 medarbejdere, fordelt på produktion, konstruktion, administration samt tilbud & ordremodtagere.
Hvis dette har vakt din interesse, opfordres du til at sende din ansøgning og CV på mail.
Gerne hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende, og ansætter når den rette til jobbet er fundet.
Henvendelse direkte til: Direktør: Henrik G. Clausen, tlf.: 7383 2034, mail: hfc@tmas.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.