Sagsbehandler til Operativ Strategisk Planlægning

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Sagsbehandler til Operativ Strategisk Planlægning Vil du have en stilling der giver dig mulighed for at arbejde tæt på Søværnets operative virkelighed og få indflydelse på, hvordan vi løser vores opgaver – både herhjemme og ude i verden. Ser du dig selv blive en del af et engageret team, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du bidrager til Danmarks sikkerhed til søs?
Så skal du søge denne stilling ! Om os Søværnet er i gang med en historisk udvikling, hvor vi styrker vores tilstedeværelse både nationalt og internationalt. For at vores skibe kan løse deres opgaver, skal logistikken fungere – og det er her, du kommer ind i billedet.
Du bliver en del af Søværnskommandoens N4-sektion, som arbejder med materiel, logistik og udvikling af Søværnets kapaciteter. Vi er 17 engagerede kolleger, der hver dag sikrer, at Søværnet har de nødvendige ressourcer til at løse sine opgaver.
Hos os er samarbejde, åben dialog og faglig udvikling en naturlig del af hverdagen. Om jobbet Som sagsbehandler får du en central rolle hos os. Du er med til at sikre at Søværnets skibe altid er klar – både til daglig drift, på øvelser og internationale missioner.
Du kan se frem mod en række spændende opgaver i stillingen - blandt andet skal du være med til: At planlægge og koordinere, så vores enheder altid har det nødvendige materiel og støtte. At følge skibenes status tæt og sørge for, at ressourcerne bliver fordelt, så de kan løse deres opgaver.
At deltage i planlægning og gennemførelse af øvelser – både i Danmark og i internationale sammenhænge. At bidrage til samarbejde på tværs af Søværnet, Forsvaret og internationale partnere som NATO. Alt efter din erfaring kan du få ansvar i forskellige operative roller, hvor du hjælper med at bevare overblikket og skabe løsninger, når det gælder.
Dette vil være i form af deltagelse i en vagtturnus, der som udgangspunkt er en tilkaldevagt. Om dig Vi forestiller os, at du: Er kaptajnløjtnant eller erfaren premierløjtnant med baggrund fra Søværnets enheder. Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationer.
Trives med at kommunikere klart – både på dansk og engelsk. Har lyst til at arbejde i et miljø, hvor tingene kan gå stærkt, og hvor der er brug for både overblik og handlekraft. Er nysgerrig, løsningsorienteret og god til at finde vejen frem, også når opgaverne er komplekse.
Har du erfaring fra forskellige dele af Forsvaret, eller kendskab til Søværnets operative struktur, er det en fordel – men ikke et krav. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter og kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 3 og 4. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Dit daglige arbejdssted er Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte N4 på tlf.
72811950. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telfon 7281 9172. Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse den 1. december 2025. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndighederes opgaveløsning.

Fakta Application due05-10-2025 Start date01-12-2025 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland, Østjylland Workplace Contact Sandra Bengtson Heede HR-konsulent E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Operationsofficer og sagsbehandler i G3 ved Hærkommandoen Søger du en spændende og udfordrende stilling med en dynamisk hverdag? Så er stillingen som operationsofficer og sagsbehandler i G3 i Hærkommandoen nu ledig. Der kræves stor selvstændighed...
apartmentPrivat Psykiatrisk Center ApSplaceSilkeborg, 28 km fra Karup
Vi lægger stor vægt på ordentlighed – både når det kommer til behandling af vores patienter og af vores kolleger. {{ Din arbejdsdag som sagsbehandler i PPC er tilrettelagt på en måde, som giver dig mulighed for at veksle mellem arbejdsopgaver, der kræver...
apartmentSkive KommuneplaceSkive, 30 km fra Karup
Vi søger en ny medarbejder, der kan varetage opgaver inden for spildevandsområdet. Om jobbet Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte sagsbehandling på spildevandsområdet i Skive Kommune. Du kan bl.a. komme til at arbejde med