HR Partner ved Jydske Dragonregiment i Holstebro

apartmentForsvaret placeHolstebro calendar_month 
HR Partner ved Jydske Dragonregiment i Holstebro Vil du bruge dine HR-kompetencer til at gøre en virkelig forskel? Som HR Partner i Forsvaret får du mulighed for at understøtte chefer og ledere i et af Danmarks mest meningsfulde og samfundsrelevante job – at sikre vores soldaters trivsel, udvikling og beredskab.
Om os Du bliver en del af HR Partnerelementet ved Jydske Dragonregiment, som primært støtter regimentet med analyse, udvikling, sparring og rådgivning samt implementering af HR-tiltag. Du bliver en del af et HR-team på fem medarbejdere. To HR-partnere, hvoraf du er den ene og tre karrierevejledere.
En af vores vigtigste opgaver er, at være rådgivende og vejledende for chefer og ledere ved Jydske Dragonregiment, så de kan fokusere på at levere resultaterne på ”kamppladsen”. Vi arbejder med alle aspekter inden for HR-området, og vi har et tæt samarbejde med resten af staben ved Jydske Dragonregiment.
Vi har fokus på kompetencer frem for grad, og vores faglige baggrunde er forskellige og spænder bredt lige fra kontorfuldmægtige, akademikere til militært uddannede. Vi har i fællesskab en stor viden inden for HR, som vi deler med hinanden. Det der også er med til at beskrive os er at vi har humoristisk sans, en afslappet tone i dagligdags kommunikation og en mere formel, når situationen kræver det.
Vi går til opgaven som værende løsningsorienterede med stor respekt for hinandens faglighed samt erfaringer og ser vores forskelligheder som en af de største styrker i samarbejdet. Om stillingen Som HR-Partner bliver du en del af holdet, bag holdet, hvor du støtter og rådgiver chefer og ledere i deres virke.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt. Stillingens primære arbejdsområder: HR-rådgivning bl.a. vejledning, sparring og støtte Analysere rapporter fra interne såvel som eksterne kilder og omsætte pointer fra disse til lokale indsatser Udvikle og implementere lokale HR-tiltag Facilitere Seniororienteringsmøder Exitinterviews bl.a. gennemførelse af interview, databehandling samt analyse Ledelsesevaluering (LEVAL) Onboarding af nye chefer Facilitering af workshops og kurser Sagsbehandling og rådgivning i forbindelse med personalesager Derudover ligger der mange andre spændende opgaver og muligheder indenfor HR-området, og du vil opleve, at vi løfter i flok, hvorfor overstående løses i teamet.

Når tjenesten tillader det, er der også mulighed for at arbejde hjemme. Om dig Du skal kunne skifte mellem at have en motiverende og koordinerende rolle med administrative og driftsrelaterede opgaver. Samtidig skal du tage ansvar for udvikling og ledelse i ad hoc-opgaver og udviklingsprojekter, som Jydske Dragonregiment har brug for.

I denne rolle vil du arbejde med mennesker på alle niveauer, og derfor er kommunikative evner en afgørende forudsætning. Vi leder efter dig, som: Har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring inden for HR-området Har en struktureret tilgang i dit arbejde Har en oprigtig interesse i det analytiske arbejde og kan omsætte opnået viden til konkrete initiativer tilpasset til Jydske Dragonregiments behov Har erfaring med grafisk facilitering, Excel Analysis og Power Point Får energi af at skabe relationer, og kan se dig selv stå foran chefer, leder og soldater i situationsbestemte sammenhænge Bidrager med alt, det du kan, herunder bringer det i spil på ”holdet” samtidig med, at du tager ansvar for egne opgaver Uagtet om du kender Forsvaret eller kommer fra ”den anden side af hegnet”, så sørger vi naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen bl.a. via et struktureret onboarding- og uddannelsesforløb.

Det vil naturligvis også have betydning for din succes i stillingen, i hvilken grad du er motiveret og har mulighed for at sætte dig ind i vores organisation samt regimentets kultur, behov og kompetencer. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at HR-Partner Pia Christence Rasmussen FPS-PCR@mil.dk, telefon 3062 8793. Alternativt kan sektionschef Major Marie Hagsten kontaktes på FPS-MDH@fiin.dk, telefon 2288 7572. Træffes ikke i perioden fra den 19. december 2025 til og med 4. januar 2026. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.

Træffes ikke i perioden fra den 23. december 2025 til og med 4. januar 2026. Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 3 og 5. Stillingen er ledig til besættelse 1. marts 2026. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Jydske Dragonregimentet Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropsregiment med både kampvogne og infanteri. Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard. Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri. Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrke-soldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver. Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro. Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropsregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”. Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr Fakta Application due06-01-2026 Start date01-03-2026 Work hours37 timer Position category Position typeFuldmægtigAC'erHR WorkplaceVestjylland Workplace Contact Marie Dupont Hagsten E-mail Cindy Møller Larsen E-mail Sandra Bengtson Heede HR-konsulent E-mail 3266 5839 E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/personelkommandoen/ Share/Print

apartmentPro MontageplaceSunds, 30 km fra Holstebro
er du også velkommen til at sende en SMS til vores eksterne HR-Partner Kirsten Nielsen på 6131 2403. Så vil du blive kontaktet. Vi glæder os til at høre fra dig! Om Pro Montage Pro Montage A/S er specialist i tag...
apartmentForsvaretplaceSkive, 34 km fra Holstebro
karrieredage i samarbejde med kollegaer fra Hjemmeværnet. Forestå indsamling af data, analyse og rapportering. Bidrage til Talent Management i samarbejde med HR-partnerne. Bidrage til udarbejdelse af karriereskitser for medarbejdere samt journalisering...
apartmentBurger King NSPplaceHolstebro
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...