Sygeplejerske i almen praksis, Horsens
Sygeplejerske i almen praksis, Horsens.
Da den ene af vores 3 dygtige sygeplejersker har søgt nye udfordringer, søger vi nu en ny sygeplejerske, 32-34 timer/uge, fra 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Vi er en klinik med 6 lægekapaciteter, som foruden de faste læger også har lægevikarer, uddannelseslæger, 4 sekretærer, 3 sygeplejersker, 2 laboranter og en bogholder.
Dine arbejdsopgaver vil primært være selvstændige konsultationer herunder kontrol af kroniske sygdomme, særligt diabetes, KOL og hjerte-karsygdomme samt sårbehandling, akutfunktion, injektioner mm.
Derudover har vores sygeplejersker visiterende funktion, går til hånde på laboratoriet, bestiller varer og mange andre ting.
Vi forventer, at du:
- Er sygeplejerske-uddannet.
- Kan lide en alsidig hverdag.
- Er energisk og positiv med evne til at udvise empati og kommunikere med forskellige patientgrupper.
- Er god til at samarbejde og giver en hånd med, hvor der kan være brug for det - også med funktioner udenfor oplagte sygepleje-opgaver.
- Tager ansvar, initiativ og har mod på at lære nyt.
- Kan lide at have travlt og kan have mange bolde i luften ad gangen.
- Er fleksibel i mødetider (indenfor almindelig dagstid i praksis).
- Et godt arbejdsmiljø hvor vi vægter socialt samvær højt.
- Godt samarbejde på tværs af faggrupper.
- Uformel og venlig omgangstone hvor der altid er plads til spørgsmål.
- Stor patientpopulation hvor du vil have kontakt med en meget varieret gruppe patienter, der spænder fra små børn til ældre og kronisk syge.
- Oplæring og sparing med sygeplejersker og øvrige i klinikken.
- Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Med venlig hilsen
Lægerne Gasvej 5, 8700 Horsens.
Lise Broch, lb@lg5.dk