Souschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Kontor for Digitalisering
Søg jobbet
Område: Politik og administrationAnsøgningsfrist:
- 12.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Brænder du for ledelse og digitalisering, og er du fagligt skarp og ambitiøs? Så er du måske vores nye souschef til vores systemejerteam.
Københavns Kommune har en ambitiøs digital dagsorden, der berører alle forvaltninger i kommunen. Du skal derfor være med til at lede og udvikle den digitale retning, så vi sammen realiserer målene i vores fælles digitale dagsorden.
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Kontor for Digitalisering har vi ansvaret for at sikre en sikker, effektiv og brugervenlig drift af vores kerneopgaver. Vi arbejder målrettet og professionelt med vores drift og udvikling af systemer, og vi benytter nye teknologier til at løfte beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Københavns Kommune.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du vil blive souschef for et team med ca. 11 medarbejdere, som har ansvaret for forvaltningens systemportefølje og for anskaffelse af nye systemer.
Vi søger en profil, som både har erfaring med at arbejde med policy, og som har en stærk teknisk og driftsmæssig erfaring med at arbejde med IT-systemer. Samtidig lægger vi vægt på, at du har erfaring med at arbejde med beskæftigelsesområdet og kendskab til IT-systemer inden for beskæftigelsessystemet.
Som vores nye souschef skal du også- sikre et godt samarbejde med driften, øvrige forvaltninger og leverandører
- skabe et godt samspil mellem drift og udvikling
- sikre overblik og styring af pipeline på systemer og opgaver
- sikre den rette økonomi i opgaverne, og at vores leverancer høster gevinster
- skabe holdånd og udvikle teamet samt understøtte det gode samarbejde på tværs af kontorets teams
- bidrage til at sætte den strategiske retning for kontoret
Faglige og personlige kvalifikationer
Du er en dygtig personaleleder, og du har gode samarbejdsevner. Du har lyst til og er nysgerrig på at arbejde med digital transformation og forandringsledelse. Samtidig har du kendskab til en bred vifte af faglige discipliner, som du formår at bringe i spil.Du har en relevant akademisk uddannelse og besidder også gerne generalistkompetencer.
Vi vægter højt, at du- kan lede sikker drift, udvikling og implementering af systemer og løsninger
- er en stærk kommunikator, der kan sætte retning og skabe ejerskab
- besidder en helhedsorienteret og afbalanceret tilgang til digitale løsninger, fx ift. understøttelse af kerneopgaven
- arbejder struktureret og har en løsningsorienteret tilgang til nye udfordringer
- tænker strategisk og har fokus på bæredygtige langsigtede løsninger og konstruktivt samarbejde med samarbejdspartnere og leverandører
- interesserer dig for mennesker og kan skabe motivation hos dine medarbejdere
- er samarbejdsorienteret og har lyst til at indgå i et ledelsesteam, hvor vi skaber sammenhængskraft og et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø for medarbejderne
Det er også en fordel at have erfaring fra og forstå arbejdet i en politisk styret organisation – men det er ikke et krav i stillingen.
Hvad kan vi tilbyde?Du bliver en del af Kontor for Digitalisering, som består af i alt fem faglige teams og et ledelsesteam. Ledelsesteamet udgøres af tre souschefer, som alle referer til kontorets kontorchef. Sammen er det vores hovedopgave at sikre de bedste arbejdsbetingelser for medarbejderne og vores kerneopgave i forvaltningen.
Kontorets opgaver er- systemejerskab af forvaltningens IT-fagsystemer, herunder drift, udvikling og teknisk support
- udvikling og implementering af digitale løsninger, der understøtter driften, som fx anvendelse af data, AI og softwarerobotter
- ejerskab for forvaltningens digitaliseringsstrategi, herunder eksekvering af digitaliseringsprojekter og IT-governance
- IT-udbud, kontraktindgåelse og kontrakthåndhævelse, informationssikkerhed, GDPR og udarbejdelse af databehandleraftaler
- samarbejde med Københavns Kommunes Koncern IT og DPO-funktion
- samarbejde om Københavns digitale strategiske retning, fx gennem digitaliseringschefkredsen, kommunens IT-koncernenhed (KIT) og i diverse styregrupper for konkrete projekter.
Du bliver en del af en professionel organisation, hvor vi arbejder evidensbaseret, har høje faglige ambitioner og er åbne for at tænke nyt. Vi prioriterer tid til videndeling og sparring, og vi er altid åbne for nye ideer og aktiviteter, der skærper vores faglighed, f.eks. ved at deltage i netværk og konferencer.
Og så vægter vi højt at have det sjovt, når vi arbejder.
Du kommer til at arbejde centralt i København med god mulighed for hjemmearbejde. Vi lægger stor værdi i og vægt på, at ansvarlighed og engagement spiller en vigtig rolle hos både dig såvel som for teamet som helhed.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2025.
Ansættelsesstedet er Bernstorffsgade 17, 1577 København V.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Christian Schultz Albèr på 40 31 21 55 eller kontorchef Zenia Voss på 21 53 11 55.
Søg via linket senest mandag den 15. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 50 og 51. Der indgår test ved Genitor mellem 1. og 2. samtale, og der vil også blive gjort brug af test i forbindelse med 2. samtale.
Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt.Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.
Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her