Sankt Annæ Skole søger pædagog til kombinationsstilling i skole og SFO
Vi har en sjældent udbudt stilling ledig pr. 1. februar 2026 – eller snarest muligt – da en af vores dygtige medarbejdere er flyttet nordpå.
Sankt Annæ Skole er en katolsk skole, hvor tradition og udvikling går hånd i hånd. Vi er en velfungerende og ambitiøs skole med stærke værdier, et tydeligt fællesskab og høje forventninger til både faglighed, trivsel og dannelse. Hos os arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at skabe inkluderende lærings- og fritidsmiljøer, hvor børn og voksne trives.
Om stillingen
Stillingen er en kombinationsstilling med opgaver i både skole og SFO. Du bliver fast tilknyttet én klasse og indgår i et velfungerende team af lærere og pædagoger.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Pædagogisk arbejde i skolens SFO om eftermiddagen
- Deltagelse i undervisningen i samarbejde med årgangspædagog og lærere
- Trivselslektion (én ugentlig lektion) i samarbejde med klassens lærere
- Inkluderende indsatser omkring enkelte børn eller børnegrupper i samarbejde med skolens ressourcecenter – herunder evaluering og dokumentation
- Deltagelse i forældresamarbejde, forældremøder og trivselsfremmende indsatser
Hvem er du?
Vi søger en pædagog, der har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem skole og fritid, og som trives i et tæt, professionelt samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog (nyuddannede er også meget velkomne)
- brænder for at skabe et meningsfuldt og engagerende SFO-tilbud
- er god til at opbygge relationer og samle børn om fælles aktiviteter
- arbejder inkluderende og tager afsæt i børnenes behov og ressourcer
- har overblik og kan skabe ro og struktur – også når hverdagen er travl
- ser forskellighed som en styrke og et pædagogisk potentiale
- bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og forældre
Har du interesse for kreative forløb – fx med musik, bevægelse eller æstetiske udtryksformer – er det en fordel, men ikke et krav.
Det tilbyder vi
Hos os får du:
- stor indflydelse på dit pædagogiske arbejde og mulighed for at sætte dine kompetencer i spil
- en SFO uden faste værksteder, hvor aktiviteter planlægges ud fra børnenes idéer og personalets interesser
- et erfarent, mangfoldigt og engageret personale
- en tillidsfuld og nærværende ledelse, der giver plads til faglighed og initiativ
- en arbejdsplads, hvor fællesskab, samarbejde og arbejdsglæde vægtes højt
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og BUPL/FSL. Stillingen er på 32–35 timer ugentligt.
Praktisk information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til SFO-leder Eva Paulsen på tlf. 44 14 37 35 eller afdelingsleder Katrine Kristensen på tlf. 32 58 05 35.
Vi forventer at afholde samtaler ultimo uge 4 og primo uge 5
Ansøgning med relevante bilag sendes senest Mandag den 19. januar 2026 kl. 12.00 til: info@sktannaeskole.dk.