Controller (Økonomikonsulent) til Økonomi og Planlægningsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus

apartmentRegion Syddanmark placeEsbjerg calendar_month 
Controller (Økonomikonsulent) til Økonomi og Planlægningsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus Vil du være vores nye kollega? Brænder du for økonomistyring, og vil du gerne have en central rolle i såvel drifts- og udviklingsopgaver tæt på direktion og afdelingsledelser på Esbjerg og Grindsted Sygehus?
Er du analytisk og trives med tal og data? Så vil vi gerne have dig som ny kollega i Økonomifunktionen. Vi søger nemlig en ny talstærk og skarp kollega til vores Økonomifunktion, der bistår sygehuset med effektiv og solid økonomistyring. Som controller vil du få en bred opgaveportefølje med fokus på økonomi, og du vil være behjælpelig med rådgivning, analyser, data, planlægnings- og udviklingsopgaver.

Dine primære opgaver: Du vil få en helt central rolle i at bidrage til en sikker og effektiv drift på økonomiområdet. Du vil bl.a. komme til at: Deltage i udarbejdelse af budgetter, månedsrapporter og rapportering Analysere sammenhænge mellem aktivitet, bemanding og økonomi Økonomiske analyser og opfølgning Udvikle budgetmaterialer Understøtte og videreudvikle ledelsesinformation og datavisualiseringer samt RPA-løsninger indenfor økonomiområdet Ledelsestilsyn og kontroller herunder udvikling og optimering af nuværende arbejdsgange Deltage i opgaver i tæt samarbejde med mange interessenter En typisk arbejdsdag: En typisk arbejdsdag kan bestå i at lave økonomiopfølgning sammen med en afdeling og drøfte, hvordan afdelingen håndterer deres økonomi i lyset af den aktuelle situation.

Herefter vil du måske arbejde med konkrete budgetopfølgningssager eller opfølgning på investeringer. Måske indgår du i udarbejdelse af analyser, i såvel sagsbehandling som projektarbejde. Endeligt kan det også være du formulerer oplæg til direktionen eller til politisk behandling.
Du vil med andre ord få en central placering i afdelingen og organisationen med en bred berøringsflade i både de administrative stabe på sygehuset og på tværs af sygehusets afdelinger, hvor nøgleordene er økonomiopfølgning, controlling, budgetstyring og ad hoc opgaver.
Forventninger til dig: Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring med økonomistyring, budgetlægning, regnskab og ledelsesbetjening i en offentlig sammenhæng. Det er forventningen, at du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og er erfaren bruger af de mest basale it-værktøjer såsom Microsoft Office, herunder er fortrolig med Excel på et avanceret niveau og evt.
andre databehandlingsværktøjer. Du skal være samarbejdsorienteret og have gode kommunikative evner herunder kunne formidle komplicerede problemstillinger og økonomiske nøgletal på en let og overskuelig måde. Du skal have solide og stærke økonomiske kompetencer og være garant for rettidige leverancer.
Som person er du detaljeorienteret og systematisk, og du løser opgaver med en høj kvalitet. Du kan arbejde selvstændigt og sammen med andre. Desuden bevarer du overblikket uden at miste sansen for detaljen. Du har et godt humør, er udadvendt og bidrager positivt til dagligdagen.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde: Økonomi- og Planlægningsafdelingen er en stabsafdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Afdelingen består af flere funktioner: Økonomi, Løn, Indkøb, samt Planlægning. Vi er i alt 30 medarbejdere i afdelingen.
Du vil blive en del af Økonomiteamet med 9 medarbejdere inkl. dig. I Økonomifunktionen har vi en afvekslende hverdag med meningsfulde opgaver. Vi sætter stor pris på samarbejdet med direktionen, resten af huset og hinanden. Vi lægger vægt på, at der er plads til godt humør og et smil på læben, selvom hverdagen kan være travl.
Det er vigtigt for os, at du bliver klædt godt på til din nye stilling. Derfor sørger vi for, at du kommer igennem et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, som giver en grundig indføring i arbejdsopgaverne og de værktøjer, som vi anvender.
Løn og ansættelsesforhold: Stillingen er 37 timer pr. uge, og din fysiske placering er på Esbjerg og Grindsted Sygehus i Esbjerg. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Hvis du vil vide mere: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomi og Planlægningschef, Mette Nygaard tlf. 2159 8303 eller e-mail: meny@rsyd.dk eller Vicekontorchef og personaleleder i Økonomifunktionen Morten Jørgensen tlf.
7918 2040 eller e-mail: Morten.Lyhne.Joergensen@rsyd.dk. Ansøgningsfrist: Har ovenstående fanget din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis senest den 18. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 24.
marts 2026 fra kl. 14.00-18.00. Forventet tiltrædelse d. 1. maj 2026. Esbjerg og Grindsted Sygehus er et universitetshospital i bevægelse. Vi er akutsygehus for det sydvestjyske område, og varetager behandling af både somatiske og psykiatriske patienter.
220.000 borgere sætter hver dag deres lid til vores professionalisme og trygge behandling. Med ca. 3500 medarbejdere, 340 somatiske og 102 psykiatriske sengepladser, samt over 400.000 indlæggelser og ambulante besøg om året, er vi et sygehus med stor aktivitet – men også et sted, hvor samarbejde og fællesskab er drivkraften.
Vi er et compassionate hospital – et sted hvor både patienter og medarbejdere oplever nærvær og kvalitet. Vi tror på, at kvalitet skabes i mødet mellem mennesker. Derfor arbejder vi på tværs af fagligheder og hierarkier med fokus på patienterne – og med åbenhed over for både pårørende og samarbejdspartnere.
Med sundhedsreformen har vi, foruden integreringen mellem somatik og psykiatri, en central rolle i at udvikle mere borgernære sundhedstilbud. Det er en opgave, vi løfter med ambition og nysgerrighed, understøttet af et stærkt fællesskab. Vores strategi tager afsæt i at skabe et stærkere og mere nært sundhedsvæsen.
Den understøttes af vores leveregler, hvor vi lytter for at forstå, er åbne når vi tvivler eller fejler, og vi bidrager til grin og smil – for det binder os sammen. Så bliv en del af et sygehus i stor udvikling og vær med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

DepartmentØkonomi og planlægning Work hours37 timer WorkplaceEsbjerg Contact Mette Nygaard 21598303 Reference235081 Application due18-03-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

local_fire_departmentHaster

Butiksassistent under 18 år - Esbjerg V

apartmentSalling GroupplaceEsbjerg
BæredygtighedJobOm osKæder & butikkerDADanishEnglishButiksassistent under 18 år - Esbjerg VArbejdspladsTarphagevej 236710 Esbjerg V DKUgentlige arbejdstimer6 TimerStartdato1. marts 2026Job-ID197157Søg Jobforside › job › ledige stillingerforside...
apartmentNormal A/SplaceEsbjerg
Vi søger en engageret kollega OVER 18 år til vores butik, der kan arbejde efter skole og i weekenden.Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...
apartmentNormal A/SplaceEsbjerg
Butik · Esbjerg, City Nord, Stormgade 155, 6715 Esbjerg Butiksmedarbejder over 18 år - aften og weekend Klar på et fritidsjob med fart på? NORMAL søger en kollega over 18 til eftermiddage og weekender. Søg nu! Søg...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: