Speciallæge ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital i teamet for pædiatrisk endokrinologi, AUH

apartmentRegion Midtjylland placeAarhus calendar_month 

Startside Ledige jobs Hele Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Gødstrup Psykiatrien Socialområdet Præhospitalet Regionsapoteket Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log indMin profilMin profil Speciallæge ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital i teamet for pædiatrisk endokrinologi, AUH En stilling som speciallæge ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital er ledig pr.

1. oktober 2026 eller snarest derefter. StillingenSom speciallæge, vil du, blive en del af det pædiatrisk endokrinologiske team og primært være tilknyttet Klinik for Hormonsygdomme, samt Børn og Unge sengeafsnit 1. Speciallægen indgår også i teamet for børnediabetes, der varetages i regi af Steno Diabetes Center, AUH.
Der vil desuden være udefunktion ved Regionshospitalet Horsens ca. én gang månedligt. Speciallægen skal være speciallæge i pædiatri og forventes at indgå i en ekspertuddannelse i pædiatrisk endokrinologi. Hvem er du?Vi søger en engageret og dygtig speciallæge til vores endokrinologiske team.
Du skal have kompetencer og/eller interesse inden for højtspecialiseret endokrinologi. Derudover ønskes bred viden om diabetes hos børn og unge. Du skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner og bidrage konstruktivt i det tværfaglige teamsamarbejde, og skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar.
Der forventes deltagelse i udvikling og implementering af kliniske retningslinjer og behandlings-strategier inden for fagområdet. Derudover forventes det, at du har dokumenteret, og gerne igangværende, forskningsaktivitet inden for det pædiatrisk endokrinologiske område og bidrager til afdelingens samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Du vil desuden indgå i det almene bagvagtslag med 2-delt tilstedeværelsesvagt. Hvem er vi?Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 1 cheflæge, 1 forskningsansvarlig overlæge, 3 kliniske professorer, 4 ledende overlæger, 2 uddannelses ansvarlige ledende overlæger, 29 overlæger, 27 speciallæger, 9-11 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9-15 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik.

Herudover er der ansat læger i sideuddannelse/fokuserede ophold for relevante specialer. Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 9-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-) 10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag.
Hertil kommer fast lørdagsstuegang, som varetaget af børneonkologer og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang. Afdelingen indeholder 15 fagområder, som er organiseret i 12 fagområdeteams fordelt på 3 sengeafsnit og et dagafsnit/ambulatorium.
Som speciallæge, deltager du, i organiseringen af teamet for pædiatrisk endokrinologi i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger i teamet, den ledende overlæge og oversygeplejersken om fagområdets udvikling og drift, og indgår sammen med afdelingens øvrige speciallæger i afsnittets og afdelingens samlede drift.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.

Børn og Unge er en stor afdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig. Nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mia Færch (miafaerc@rm.dk) eller speciallæge Astrid Bruun Rasmussen (astrra@rm.dk)Se evt. funktionsbeskrivelse her.Ansættelse og praktikLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger for overlæger eller Yngre læger for speciallæger.

Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer.
Skema hertil findes på Region Midtjyllands hjemmeside Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 23. juni 2026 Ansøgning kan kun sendes via ovenstående link.For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se www.auh.dk. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg Del i dit netværk Frist: Stillingsbetegnelse: Speciallæge Tiltrædelse: 01-10-2026 Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital Afdeling: Børn og Unge Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N Beskæftigelsestype: Fast Arbejdstid: Fuldtid Primær kontaktperson: Mia Færch Ledende overlæge Telefon (Primær kontakt): 2159 6753 Kontakt: Astrid Bruun Rasmussen (astrra@rm.dk) Speciallæge Kontaktinfo Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg Postboks 21 Tlf: 7841 0000 Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk www.rm.dk Andet info Webtilgængelighedserklæring Cookies Privatlivspolitik Genveje Jobagent Hjælpecenter www.rm.dk Powered by Emply

apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Startside Ledige jobs Hele Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Gødstrup Psykiatrien Socialområdet Præhospitalet Regionsapoteket...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Startside Ledige jobs Hele Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Gødstrup Psykiatrien Socialområdet Præhospitalet Regionsapoteket...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Startside Ledige jobs Hele Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Gødstrup Psykiatrien Socialområdet Præhospitalet Regionsapoteket...