Gruppeleder til daggruppen Druehaven i Hjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 12.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Du har nu en unik mulighed for et spændende lederjob i hjemmeplejen

Hjemmeplejen Vesterbro/Kongens Enghave/Valby søger en gruppeleder for daggruppen Druehaven, da gruppelederen har valgt at gå på pension. Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2026.

Vi bor i gode fysiske rammer der matcher nuværende og kommende krav for at være en moderne arbejdsplads. Adressen deler vi med lokalområdets myndigheds- og områdekontor, som er nogle af vores væsentligste samarbejdspartnere. Vi er i alt omkring 350 engagerede medarbejdere, som brænder for at skabe et arbejdsmiljø, hvor borgere og medarbejdere er i centrum.

Vores arbejdsplads bærer præg af en høj trivsel og høj brugertilfredshed.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune arbejder med ældre- og sundhedspolitikker og nyt værdibaseret ledelsesgrundlag, der er med til at sætte retning. Der er fokus på vigtigheden af sammenhæng mellem de forskellige aktører, også de frivillige organisationer, og fokus på at gøre de rigtige ting, bruge og udvikle fagligheden på en tillidsvækkende måde.

Som gruppeleder i hjemmeplejen er du sammen med den øvrige ledergruppe ansvarlig for at facilitere dette.

Om jobbet

Din opgave bliver at lede social- og sundhedshjælpere/assistenter og elever, i alt ca. 30 medarbejdere, som arbejder indenfor både service- og sundhedsloven. Gruppen er mangfoldig sammensat både i forhold til køn og etnicitet. Det er en stabil gruppe, hvor størstedelen har arbejdet sammen gennem mange år.

Gruppens årlige budget er på omkring 15 mil. kr., og der er ca. 200 borgere tilknyttet gruppen.

Du får ansvar for at skabe bæredygtig drift i hverdagen, herunder faglig sparring, trivsel, kompetenceudvikling, rekruttering, sygefravær og økonomi. Du står ikke alene med opgaven. Vi arbejder med duoledelse, du har dine egne planlæggere og vi har en administrativ og faglig stab, som du samarbejder med.

Lederteamet består af 10 gruppeledere, to faglige ledere og en hjemmeplejeleder.

Vi er en del af en ambitiøs forvaltning, som aktuelt er særlig optaget af
  • implementering af ældrelovens bærende værdier, hvor arbejdet i tværfaglige teams med nærvisitation er fundamentet
  • styrkelse af den rehabiliterende indsats – vi har netop ansat terapeuter i hjemmeplejen til understøttelse af den rehabiliterende indsats
  • fleksibel opgaveoverdragelse mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejen
  • fokus på velfærdsteknologiske løsninger
  • kontinuerlig kompetenceudvikling

I forvaltningen har vi et ledelsesgrundlag, som vi hver dag arbejder på at få til at leve i praksis. Et centralt element i det er fællesskab. Hos os betyder det blandt andet, at du har blik for såvel den enkeltes som for fællesskabets behov, og at du kan samarbejde med dine ledelseskolleger om de fælles tværgående ledelsesopgaver.

Vi har spurgt medarbejderne i gruppen, hvad de ønsker sig af en kommende gruppeleder. Her nævnes blandt andet synlighed, fleksibilitet, handlekraft, struktur, rummelighed, og at lederen er tilgængelig og kan indgå i faglig dialog og sparring.

Sidst, men ikke mindst, efterspørger vi en leder, der har en empatisk tilgang til sine omgivelser.

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske med ledererfaring og i gang med/eller har diplomuddannelse i ledelse. Du er nysgerrig på andres perspektiver og optaget af at finde fælles løsninger, også når det bliver svært. Du har mod til at prioritere opgaverne, overblik og er optaget af at sikre stabil drift.

Du er en åben, anerkendende og inddragende leder, som har blik for dine medarbejderes kompetencer og for hvordan de udvikles. Du er god til at skære igennem, når det er nødvendigt og ikke bange for at håndtere de konflikter, der måtte opstå. For os er det vigtigt, at du

  • trives med at være en del af den daglige drift med de gentagelser, prioriteringer og modsatrettede krav det medfører
  • er dygtig til at etablere stærke samarbejdsrelationer og har forståelse for vigtigheden af at tænke og arbejde på tværs af enhederne i området
  • er fagligt ambitiøs og har lyst til og flair for at arbejde med IT og ny teknologi, som en integreret del af udviklingen af området
  • har forståelse for at arbejde i en politisk drevet organisation

Vi tilbyder

Du bliver en del af en stabil ledergruppe. Vi er åbne og nysgerrige, har stort fokus på løbende faglig udvikling og lægger vægt på at stå sammen som hold. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem uddannelse og deltagelse i udviklingsprojekter mv., og der er stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet.

Mødetider aftales i samarbejde med nærmeste lederkollega.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2026. Du vil referere til hjemmeplejeleder Camilla Norby Larsen. Løn forhandles indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til hjemmeplejeleder Camilla Norby Larsen på 27 11 45 70 eller gruppeleder Anne B. Hansen på 35 30 25 59.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025

Vi holder 1. samtaler onsdag den 10. december og 2. samtaler tirsdag den 16. december. Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedstest, som indgår i ansættelsesudvalgets samlede vurdering.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
på Nørrebro brug for dig som gruppeleder. Vi søger dig, der  •  har en sundhedsfaglig uddannelse og er parat til at tage et ledelsesmæssigt ansvar og vise faglig retning for vores aftenvagt  •  har lyst til at lede en dynamisk medarbejdergruppe fuld af energi...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Gruppeleder for aftenvagten til Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro Apply for position Position typeLederniveau 4 Application due30-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Søger du en fleksibel lederstilling...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
borgerforløb, dokumentation og medicinhåndtering. Du refererer til gruppelederen og er i tæt samarbejde med hjemmeplejens øvrige kvalitetsmedarbejdere. I Københavns Kommune har vi fokus på det gode sammenhængende borgerforløb, hvor vi arbejder...