Husassistent søges til Restaurant Tiende
Elsker du en varierende hverdag, og har du lyst til at være en del af et fantastisk team på Aarhus Ø, så søger Restaurant Tiende en husassistent fra 1. september.
Stillingen er på ca. 20-25 timer. Arbejdstiden vil være fleksibel, men starter gerne kl. 8 eller kl. 9, og timerne er fordelt på 4-5 dage om ugen. Ingen søndagsvagter.
Som husassistent på Restaurant Tiende hjælper du flere afdelinger, så det er vigtigt, at du har overblik og er proaktiv.
Opgaverne indbefatter blandt andet:
- Vagtplanlægning for rengøring
- Hjælpe rengøringen i deres arbejdsopgaver
- Bestilling af varer til rengøringen, sætte varer på plads
- Kontrol af rengøring og vask af klude samt diverse
- Opdatering af kalender med bookinger
- Hjælpe med rengøring ved behov
- Rekruttering af evt nye medarbejder
- Gerne hjælp i køkkenet med små opgaver
Vi søger en moden, ansvarsbevidst person med godt humør, og som er en ubetinget teamplayer. Du taler dansk og er dygtig til at kommunikere. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende stilling, men vigtigst af alt, så har du masser af gåpåmod og kan se dig selv i den her type stilling flere år frem.
Er det dig, der skal være vores husassistent på Restaurant Tiende, så send en motiveret ansøgning til mette@restauranttiende.dk. Skriv husassistent i emnefeltet.