Produktionsmedarbejder til råvareafdelingen - Nathold
Så er du måske vores nye kollega til råvareafdelingens nathold!Teknik, råvarer og frihed under ansvarSom produktionsmedarbejder i råvareafdelingen bliver du en vigtig del af vores produktionsflow. Du arbejder selvstændigt og har ansvaret for at sikre, at sorteringsmaskinerne er korrekt indstillet og tilpasset produktionens behov.
Således bliver du en nøglespiller i at sikre, at råvarerne er klar til produktionen i rette kvalitet og mængde.Du kommer til at have en 4-dages arbejdsuge søndag-onsdag med mødetiden 22:00-07:15.Dine opgaver vil bl.a. være: Justering og overvågning af sorteringsmaskiner Kvalitetssikring af råvarer Praktisk arbejde i råvaremodtagelsen Kommunikation med kolleger i produktionen Bidrage til løbende forbedringer og optimeringer Jordforbindelse er én af Flensteds værdier, og mens du ikke er bange for at få jord under neglene – kan du lide, at tingene er uformelle, og at vi ”kalder en skovl for en skovl”.
Tilmed trives du bedst, når der er lidt støv i luften, og maskinerne brummer omkring dig. Ordentlighed er også én af vores værdier, og vi forventer, at trods et snavset arbejdsmiljø, er ryddelighed og orden en selvfølge for dig. Du har en naturlig interesse for teknik og lyst til at lære om kartoflen som råvare.På Flensted er kartofler nemlig ikke bare en råvare – det er fundamentet for vores succes, og vi arbejder derfor med dem med respekt og omhu.Du kommer til at indgå i råvareafdelingens bemanding. På nathold er I to kollegaer i afdelingen, der sammen med produktionens nathold får alt til at spille.
Selvstændighed er derfor et nøgleord, men du skal samtidig forstå vigtigheden af et godt sammenhold og kollegaskab. Det er nødvendigt, at du er omstillingsparat og forstår, hvornår det er tid til at række ud og kommunikere med dine kolleger. Du er nysgerrig, tør tage ansvar og god til at tage initiativ – og du har ikke noget imod at tage hænderne op af lommen og få tingene gjort.Du kan med fordel have en baggrund indenfor landbrug og/eller agro.
Men viljen til at lære vægtes allerhøjest. Det er et krav, at du kommunikerer ubesværet på dansk både i skrift og tale. Har du allerede truckkort er det en fordel. Har du ikke, skal du være klar på et kursus hurtigst muligt. Dette hjælper vi selvfølgelig gerne med.Bliv en del af FlenstedHos Flensted bliver du en del af en virksomhed i spændende udvikling.
Vi har netop bygget en spritny fabrik og opstartet vores nye produktionslinje, som skaber masser af muligheder for fremtiden. Vil du være en del af Flensted, så send os dit CV og et par linjer om dig selv. Du ansøger ved at klikke på Søg Stillingen til højre.Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder i Råvareafdelingen, Charlotte Pedersen på telefon 25363996.
Da vi skal være klar til kartoffel indlagring, holder vi løbende samtaler – så send dit CV allerede i dag og tag første skridt mod et job med råvarer, maskiner og vestjysk jordforbindelse! Kontaktinformationer Flensted A/S Adelvej 9 6823 Skovlund Danmark Syddanmark Sille Mikkelsen sille.mikkelsen@flensted.dk {"street":"Adelvej 9","city":"Skovlund","state":"Syddanmark","zip_code":"6823","country":"Danmark","latitude":"55.7521349","longitude":"8.7109868"} SØG STILLINGEN Vores VISION ...er at dyrke fremtidens spiseglæde for alle på en ansvarlig og bæredygtig måde.
Vi ønsker at være markedets bedste inden for udvikling af menuklare produkter, som giver uendelige muligheder for personlig smag og friheden til at skabe spiseglæde.