Socialpædagog søges til døgnafdeling

apartmentGodhavn placeHelsinge calendar_month 

Er du socialpædagog, og har du lyst til at bringe din faglighed og erfaring i spil for at understøtte og sikre trivsel og udviklingsmuligheder for børnene og de unge på Godhavn?

Ønsker til dig som vores kommende kollega

Vi søger dig, som er uddannet socialpædagog. Dig, som tror på, at vi ved hjælp af en fælles, faglig indsats kan lykkes med at understøtte den enkeltes trivsel og udvikling.

Dig, som har viden om og erfaring med pædagogisk behandlingsarbejde. Og dig, som vil bringe dine kompetencer i spil i et tværfagligt samarbejde med lærere, socialrådgivere, psykologer m.m.

Det behandlingspædagogiske arbejde på Godhavn

Hverdagen på Godhavn er afvekslende, udfordrende og finder sted i et tværfagligt behandlingspædagogisk miljø, hvor fagligheden er høj og atmosfæren professionel.

Du vil som vores nye kollega blive en del af en afdeling bestående af to huse; et botilbud for unge i alderen 18-23 år og et døgntilbud for børn og unge i alderen 9-18 år. Her vil du i samarbejde med dedikerede kollegaer, en afdelingsleder og en køkken-/hushjælp få til opgave at varetage de unges individuelle behandlingsbehov.

Hverdagen er planlagt struktureret, hvor forudsigelighed, transparens og medinddragelse af børnene og de unge er i fokus. Fleksibilitet, humor og ingen forhastede beslutninger er ligeledes centrale værdier. Der er også et tæt dagligt samarbejde mellem afdelingen og Godhavns skole, lige som vi vægter forældresamarbejdet højt.

Godhavn anno 2026

Godhavn er et døgnåbent børne- og ungehjem, der også tilbyder specialundervisning. Vores organisation er mere end 130 år gammel og har til huse i historiske rammer i naturskønne Tisvildeleje i Nordsjælland.

Godhavn anno 2026 er samtidig en moderne virksomhed med en stærkt specialiseret behandlingspædagogisk profil, hvor ca. 140 mennesker hver dag arbejder for at sikre omsorg og udvikling for børnene og de unge.

På Godhavn bor både drenge og piger i alderen 9-23 år, som har komplekse sociale, psykiske, psykiatriske såvel som adfærdsmæssige behandlingsbehov. Deres behov er forskellige, og derfor favner arbejdsopgaverne bredt – men overordnet er vores mål at give dem alle uanset forudsætninger en tryg og god hverdag med fokus på medinddragelse, selvstændighed, udviklingsmuligheder og aktivitet.

Godhavn er en selvejende nonprofit organisation. Det betyder, at alle indtægter går til at drive og udvikle vores tilbud til gavn for de børn og unge, der bor og/eller går i skole på Godhavn.

Hos os får du:

  • En nærværende og tilgængelig ledelse, der sammen med dig er fagligt ambitiøs på børnenes og de unges vegne.
  • En god introduktion til behandlingsarbejdet samt mulighed for personlig og faglig udvikling bl.a. i form af supervision, løbende faglig sparring og kompetenceudvikling på både interne og eksterne temadage/kurser.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomstaftale for personale beskæftiget med pædagogisk arbejde ved opholdssteder, private botilbud samt private dagbehandlingstilbud, m.v. mellem SL og Dansk Erhverv.

Praktisk info

Stillingen er på fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 30. april 2026.

Der er tale om skiftende arbejdstider med både aften-, døgn- og weekendarbejde (søvn er inkluderet ved døgnarbejde).

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Strandleddets afdelingsleder, Gitte Jensen, på 61 22 69 92 / GJA@godhavn.dk.

Du kan også læse og lære mere om vores skønne arbejdsplads her: www.godhavn.dk.

Vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne hurtigst muligt ved at sende din ansøgning og et målrettet CV via knappen ’Ansøg’ nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentFasely Forsorgshjem ApSplaceVanløse, 42 km fra Helsinge
for den enkeltes livssituation.  •  Plads til kreativ tænkning og udfoldelse.  •  Ekstern supervision hver 5.uge og undervisning samt diverse relevante kurser.  •  Pensionsordning og Sundhedsforsikring Vi leder efter dig, der:  •  Er uddannet socialpædagog...
apartmentBehandlingsinstitutionen Curam ApSplaceSkibby, 34 km fra Helsinge
Behandlingsinstitutioner Curam søger snarest 1 socialpædagog til et solistprojekt. Curams målgruppe er børn og unge mellem 14-23 år med multiple problemstillinger, herunder omsorgssvigt, udviklingstraume, tilknytningsforstyrrelser, kriminalitet...
apartmentRegion HovedstadenplaceLyngby, 34 km fra Helsinge
og vi håber, du har lyst til at bringe det hele med ind i vores fællesskab. Hvem er du? Du kan være socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller have en anden relevant uddannelse – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et team...