Teknisk AI-konsulent - Aarhus - ref. q6239219
VI SØGER EN TEKNISK AI-KONSULENT, DER VIL VÆRE MED TIL AT BYGGE FUNDAMENTET FOR FREMTIDENS VELFÆRD
I Aarhus Kommune er vi ambitiøse og går forrest – også når det gælder kunstig intelligens og teknologier, der skal styrke fremtidens velfærd. Derfor søger vi en nysgerrig og engageret AI-konsulent, der vil være med til at bygge bro mellem teknologi, mennesker og organisation.
Vi søger dig, der både kan rådgive om, designe og implementere AI-løsninger. Du brænder for at skabe værdi med data og AI, og du har lyst til at være med til at forme de arkitektoniske og strategiske rammer for, hvordan vi arbejder med kunstig intelligens i Aarhus Kommune.
Du vil blive en central del af udviklingen og implementeringen af AI-arkitektur og -modeller – særligt med fokus på NLP og sprogmodeller – og du skal samtidig kunne formidle muligheder, potentialer og begrænsninger klart og tydeligt til ikke-tekniske interessenter.
Hvad kommer du til at lave?
I samarbejde med andre datakonsulenter og datascientists i organisationen får du en vigtig rolle i at:
- Identificere og modne nye AI-initiativer og use cases i tæt dialog med fagområder og ledelse
- Designe og rådgive om AI-arkitektur og datastrømme – herunder valg af platforme, frameworks og teknologier
- Udvikle og bidrage til implementering af AI-løsninger, herunder sprogmodeller, klassifikationsalgoritmer og automatiseringsflows
- Understøtte governance, etik og ansvarlig anvendelse af AI-teknologi
- Etablere og vedligeholde robuste datasæt og sikre høj kvalitet i datagrundlaget
- Sparre med både tekniske kolleger og konsulenter om strategi, modenhed og implementering
- Deltage i nationale og tværkommunale samarbejder på området
Vi er bl.a. med i Dansk Sprogmodel Konsortium og søger derfor én, der kan være med til at drive både konkrete NLP-projekter og den overordnede sprogmodelstrategi fremad – men der er også rig mulighed for at arbejde med AI inden for fx juridisk sagsbehandling, økonomi, support og automatisering af arbejdsgange.
Du bliver en del af noget større
I sektionen Digitale Fundamenter i Borgmesterens Afdeling bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder ambitiøst med data og digital udvikling på tværs af kommunen. Vi har allerede taget hul på AI-arbejdet – men med dig på holdet tager vi næste skridt.
Du vil samarbejde tæt med både kolleger i din egen sektion og i vores udvikler-,AI-netværk på tværs af kommunen og på tværs af landet. Vi har et stort fokus på fællesskab, innovation og på at udvikle løsninger, der kan skabe reel værdi for både borgere og medarbejdere.
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for fx datalogi, matematik, statistik, softwareudvikling eller lignende – og måske nyuddannet
- Har erfaring med AI/machine learning og evt. særlig interesse for NLP og sprogmodeller
- Har teknisk forståelse for dataplatforme, arkitektur og deployment af modeller i drift
- Kan programmere i fx Python og anvende relevante ML/NLP-frameworks
- Har erfaring med at anvende IT-infrastruktur, der understøtter datatunge løsninger – herunder AI- og machine learningmiljøer.
- Trives med at rådgive og formidle komplekse tekniske problemstillinger til medarbejdere, ledere og eksterne samarbejdspartnere, herunder KL, Digitaliseringsstyrelsen og leverandører
- Har forståelse for etiske, juridiske og organisatoriske overvejelser ifm. brugen af AI
- Er nysgerrig, struktureret og samarbejdsorienteret – og trives med at arbejde i en politisk styret organisation
- Har gode kommunikationsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Fordi du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab.
- Fordi du sætter pris på et sundt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab.
- Fordi vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
- Fordi vi værdsætter balancen mellem arbejde og privatliv, med mulighed for at arbejde 30-37 timer/uge.
- Det gode humør og høj kvalitet i opgaveløsningen er i centrum. Du vil få adgang til kollegial sparring på højt niveau i et uformelt miljø og med en moderne kultur. Vi har travlt, er meget entusiastiske med vores opgaver og sætter en ære i at være proaktive og engagerede i samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Med et job i Borgmesterens Afdeling er du desuden tæt på beslutningerne i Aarhus Kommune. Vi tilbyder gode og fleksible ansættelsesvilkår samt en attraktiv pensionsordning.
Se mere om hvem vi er, og hvad vi laver på digital.aarhus.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Stillingen
Stillingen er tidsbegrænset til perioden 1. august 2025 – 31. juli 2027, med mulighed for tilpasning af timetal mellem 30-37 timer. Arbejdsstedet er Bautavej 6 i Aarhus N i moderne aktivitetsbaserede lokaler.
Sådan søger duAnsøgningsfrist er den 18. maj 2025. Første samtale forventes afholdt den 21. maj og evt. anden samtale den 26. maj.
Ved spørgsmål kan du kontakte Thomas Vinther Andersen på thva@aarhus.dk / +45 4011 9072.
Velkommen til Aarhus Kommune – en god by for alleLæs mere om os på digital.aarhus.dk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst, svarende til specialkonsulentniveau. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30-37 efter eget valg, og med mulighed for løbende ændring.
Vi holder til i nyrenoverede lokaler på Bautavej 6. Der er aktivitetsbaseret indretning, hvilket bl.a. vil sige at man ikke har fast skrivebord, men kan vælge mellem en række muligheder alt efter de konkrete opgavers karakter.
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!