Sygeplejerske søges til fællesstilling mellem Indvandrermedicinsk Klinik og Infektionsmedicinsk Sengeafsnit, OUH

apartmentRegion Syddanmark placeOdense calendar_month 
Sygeplejerske søges til fællesstilling mellem Indvandrermedicinsk Klinik og Infektionsmedicinsk Sengeafsnit, OUH Sygeplejerske søges til fællesstilling mellem Indvandrermedicinsk Klinik og Infektionsmedicinsk Sengeafsnit, OUH Vil du arbejde med nogle af sundhedsvæsenets mest komplekse patientforløb i et specialiseret tværfagligt miljø, hvor høj klinisk faglighed, relationel sygepleje og tværkulturelle kompetencer går hånd i hånd?
Vi søger en engageret sygeplejerske til en spændende fællesstilling mellem Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) og Infektionsmedicinsk Sengeafsnit pa OUH. Stillingen er organiseret med ca. 70 % tilknytning til IMK og 30 % til sengeafsnittet med weekendvagt hver 3.
weekend. Den første tid vil du være fuldt tilknyttet IMK med grundig introduktion og oplæring. Herefter fordeles arbejdstiden mellem IMK og Infektionsmedicinsk Sengeafsnit i henhold til stillingens organisering og afdelingens behov. Der vil ligeledes være grundig introduktion og oplæring i funktionerne i Infektionsmedicinsk Sengeafsnit.
Om IMK Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) varetager tværfaglig udredning og behandling af patienter med flygtninge- og migrationsbaggrund med komplekse fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Patientgruppen er præget af multisygdom, uafklarede somatiske symptomer og komplekse compliancesvigt.
Mange patienter har gennem længere tid haft kontakter til sundhedsvæsenet uden tilstrækkelig afklaring eller behandlingseffekt. En stor del lever samtidig med PTSD, kroniske smerter, traumefølger og svære belastningsreaktioner relateret til krig, flugt og migration.
Klinikken arbejder helhedsorienteret og med et familieperspektiv i tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, socialrådgivere, psykoterapeuter, fysioterapeut og tolk. Udredning og behandling foregår i samarbejde med hospitalsafdelinger, almen praksis og kommunale aktører med fokus på at identificere og reducere helbredsmæssige, sociale og kommunikative barrierer i patientforløbene.

Arbejdet i IMK kræver stærke kliniske, relationelle og tværkulturelle kompetencer, samt evne til at skabe tillid, kontinuitet og struktur i langvarige patientforløb. Sygeplejerskens opgaver i IMK: tværfagligt samarbejde med klinikkens øvrige personale identifikation af helbredsmæssige barrierer og udfordringer samt bidrag til at afhjælpe disse deltagelse i udredning og behandling af henviste patienter støttende samtaleforløb med fokus pa mestring, compliance og familieperspektiv, herunder arbejde med livshistorie og genogram forløbskoordination i samarbejde med sundhedsfaglige, kommunale og tværsektorielle samarbejdspartnere undervisning på andre hospitalsafdelinger, kommuner mv.

samt af studerende og andre fagpersoner, der har kortere eller længere ophold i klinikken Om Infektionsmedicinsk Sengeafsnit Infektionsmedicinsk Sengeafsnit modtager patienter med indlæggelseskrævende og ofte alvorlige infektioner samt komplekse medicinske problemstillinger.
Afsnittet rummer 15 sengepladser, heraf intermediære pladser med overvågningsudstyr samt slusestuer til isolation. Afsnittet indgår som en del af det medicinske beredskab ved udbrud af smitsomme sygdomme og epidemier, og på det nye OUH etableres faciliteter til håndtering af patienter i højisolation.
Som sygeplejerske i sengeafsnittet vil du varetage klinisk sygepleje til patienter med komplekse infektionsmedicinske problemstillinger og alvorlige infektioner i tæt samarbejde med afsnittets erfarne sygeplejersker, yngre kolleger, assistenter og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere.
Hverdagen i sengeafsnittet er varieret og rummer både akutte og længerevarende patientforløb. Sygeplejen omfatter blandt andet observation, monitorering, isolationstiltag, koordinering af patientforløb samt støtte til patienter og pårørende i ofte komplekse og belastende sygdomsforløb.
I sygeplejen lægges der vægt på høj faglighed, omsorg, kommunikation og relationel sygepleje samt på et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienternes samlede forløb. Introduktion, supervision og arbejdsmiljø Du bliver en del af et fagligt engageret kollegialt fællesskab med fokus pa samarbejde, udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Introduktion og oplæring til begge funktioner i fællesstillingen tilrettelægges individuelt og understøttes gennem introduktionsprogram, sidemandsoplæring samt løbende faglig sparring i dagligdagen. Arbejdet rummer høje følelsesmæssige krav, og der lægges vægt pa kontinuerlig supervision, refleksion og et arbejdsmiljø præget af kollegial støtte og tæt samarbejde i komplekse patientforløb.

Arbejdsmiljøet understøttes desuden gennem tæt ledelsessparring samt faglige og sociale arrangementer. Pa sengeafsnittet prioriteres der herudover mindfulness som en del af arbejdet med trivsel og faglig bæredygtighed. Vi forventer, at du: er uddannet sygeplejerske og har bred klinisk erfaring arbejder selvstændigt, struktureret og med godt overblik har stærke relationelle, kommunikative og gerne tværkulturelle kompetencer interesserer dig for arbejde med socialt udsatte og sa rbare patientgrupper har erfaring med eller interesse for tværfagligt, tværsektorielt og teambaseret samarbejde har erfaring med eller interesse for familiearbejde trives i en kompleks og omskiftelig hverdag formår at skabe tryghed og tillid i mødet med patienter med forskellig kulturel og social baggrund bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab Vi tilbyder: en fagligt specialiseret og meningsfuld stilling med stor variation og høj grad af selvstændighed mulighed for at arbejde tæt pa nogle af sundhedsvæsenets mest komplekse patientforløb høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde grundig introduktion og oplæring mulighed for faglig udvikling og kompetenceopbygning engagerede og erfarne kolleger tæt sparring, supervision og støtte i dagligdagen Løn- og ansættelsesvilkår Region Syddanmark er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen..

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1 Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuel forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Regions Syddanmark.
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 Ansøgningsfrist: 1. august 2026 Samtaler forventes afholdt første uge i august 2026. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ledende overlæge Chalotte Willemann Stecher, Indvandrermedicinsk Klinik, chalotte.willemann.stecher@rsyd.dk , tlf. 2113 7261 Oversygeplejerske, Vibeke Baner, Infektionsmedicinsk Sengeafsnit, vibeke.barner.jensen@rsyd.dk, tlf. 2149 8528 OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH er et af landets største sygehuse og har ca.

13.000 medarbejdere. Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel. DepartmentInfektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference236337 Application due01-08-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Serviceassistent til 601, Rengøring og Hospitalsservice på OUH Serviceassistent til område 601, Rengøring og Hospitalsservice på OUH Serviceminded, robust, fleksibel og omstillingsparat serviceassistent søges til OUH Rengøring og Hospitalsservice...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Serviceassistent til aftenhold i 601, Rengøring og Hospitalsservice på OUH Serviceassistent til fast aftenhold i 601, Rengøring og Hospitalsservice på OUH Serviceminded, robust, fleksibel og omstillingsparat serviceassistent søges til OUH Rengøring...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Studiejob i service på Odense Universitetshospital Vi søger tre friske og mødestabile studerende til vores Distribution, som er et funktionsområde i Logistikafdelingen. Distributionen servicerer Mad og Måltidskøkkenet, som hver dag tilbereder mad...