[ref. v8305721] Studiejob som handicaphjælper – få unik faglig erfaring med jura, bopælskontrol og data i Danmarks største Kultur- og Fritidsforvaltning - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Er du struktureret, fagligt nysgerrig og har du lyst til at arbejde tæt sammen med en erfaren specialist i Københavns Kommune?

Så tilbyder vi en helt særlig mulighed for at få indblik i offentlig sagsbehandling, datastrømme og juridisk praksis – samtidig med, at du gør en konkret forskel i hverdagen.

Om stillingen
Du bliver en del af Folkeregister og Kontrol, hvor du skal hjælpe en medarbejder med opgaver indenfor fx
  • kontrol af bopælsregistreringer
  • for sen anmeldt flytning og bødeforlæg
  • juridiske vurderinger og sagsbehandling
  • udvikling af kommunale IT-systemer og robotløsninger
Du vil være med til at understøtte det daglige arbejde ved fx at
  • læse, strukturere og formulere tekster og dokumenter
  • kvalitetssikre sprog og formuleringer
  • assistere med notater, mails og skriftlig kommunikation
  • deltage i sagsgennemgange og opgaver og mere borgerrettede sager, hvor du bliver en vigtig sparringspartner

Du vil få indsigt i en kompleks, offentlig organisation og lære, hvordan juridiske, tekniske og datadrevne processer spiller sammen.

Hvad du lærer hos os
Dette er ikke kun et job som handicaphjælper – det er også en mulighed for at opbygge værdifuld erfaring, fx med
  • sagsbehandling i praksis
  • juridiske vurderinger og forvaltningsret
  • datastrømme og IT-forståelse i en offentlig kontekst
  • skriftlig formidling og dokumentation
Dine vigtigste kompetencer
  • har styr på skriftlig formidling og kan skrive korrekt, tydeligt dansk og engelsk
  • er struktureret og har sans for detaljer
  • kan arbejde tæt sammen med én kollega, men også selvstændigt
  • er ansvarsfuld, nysgerrig og klar på at lære nyt
  • har lyst til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for jura, statskundskab, samfundsfag, offentlig administration eller informationsvidenskab og lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer som personlig handicaphjælper (studiejob). Arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt, og vi tager hensyn til dine eksamensperioder.

Du skal dokumentere, at du er studieaktiv. Det arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Hyllested på 20 57 38 61.

Søg via linket senest mandag den 26. maj 2025

Vi forventer at afholde første samtale i uge 23 eller 24.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

apartmentHandicapformidlingen ApSplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
OMRÅDE: 3650 Ølstykke LIDT OM MIG: Jeg er en 59-årig kvinde og bor i rækkehus. JOBBESKRIVELSE: Jeg søger en handicaphjælper til start juni 2025. Der er tale om 4-6 vagter om måneden af længerevarende varighed alle ugens 7 dage. Mødetiden er kl...
apartmentHANDIVAGTEN ApSplaceIshøj, 16 km fra København
Til frisk 70 årig, erhvervsaktiv mand i Ishøj søger vi en ny medarbejder til en fast vagt hver anden uge + evt. afløsning ved ferie, sygdom osv. Dine opgaver består i bl.a. at hjælpe borger op om morgenen - herunder personlig pleje og toiletbesøg,...
apartmentDUOS A/SplaceRødovre, 10 km fra København
Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning...