Kunne du tænke dig at gøre en unik forskel og give børnene en god start på livet? Så bliv dagplejer i eget hjem
Vil du være vores nye kollega i Lindved? Så mangler vi lige netop dig til vores fantastiske dagpleje til de små børn i alderen fra 0-3 år. Hold dig ikke tilbage, for vi har brug for dig, og vi ansætter løbende.
Om jobbet og opgaverne
Du har nu mulighed for at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Du vil have tid til det enkelte barn, og opleve at gøre en stor forskel for både forældre og børn. Du skal ikke ud af døren om morgenen, og du har mulighed for at passe dit eget barn under tre år i egen dagpleje.
Det er vigtigt, at du vil åbne dele af dit hjem som arbejdsplads, og at din familie er indstillet på det. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet. Det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling.
Du vil arbejde professionelt og anerkendende med små børn og deres forældre. Vi arbejder efter ordningen Fleksibel Dagpleje. Du tilbyder børnene en sund og varieret kost, i henhold til kommunens kostpolitik.
Dagplejen er et dejligt blandet folkefærd af skønne dagplejere med gode kollegaer og faglig sparring, både fra dagplejepædagoger og ledere.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:
- Har opmærksomhed på det enkelte barn.
- Kan skabe et trygt sted, som bygger på Hedensted Kommunes målsætning KLAR TIL LÆRING i FÆLLESSKABER.
- Kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kollegaer, forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere.
- Sikrer gode overgange – fra hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehave.
- Er åben for at lære nyt og bidrage konstruktivt til dette.
- Har IT forståelse på brugerniveau.
- Har gode børnevenlige rammer både inde og ude.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:
- En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet.
- Et fagligt og socialt fællesskab med kollegaer, i form af legestuegrupper.
- Vejledning, inspiration og faglig sparring af dagplejepædagogen.
- Vi er ca. 80 dagplejere inklusive gæstehus.
- Faglig opkvalificering på møder og kurser.
- Vi stiller iPad samt legetøj, høje stole m.v. til rådighed.
- Vi sætter efteruddannelse højt, og du vil få tilbudt tre ugers grundforløb inden for de første to år af din ansættelse, og et godt introforløb inden opstart.
- Sundhedsordning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Derudover er 60% af lønnen fradragsberettiget (Se på Skat.dk).
Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte leder af dagplejen Jørgen Sørensen på tlf. 24 75 85 56, og vi kommer gerne ud til et uformelt besøg for at se, om dit hjem kan benyttes som dagpleje.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 22. februar 2026, men vi ansætter løbende. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om os
Du kan læse mere om dagplejen på Dagpleje | Hedensted Kommune.