Sagsbehandler i Operativ IT til Kommunikations- og Informatiksektionen i Flyverkommandoen

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Sagsbehandler i Operativ IT til Kommunikations- og Informatiksektionen i Flyverkommandoen Har du solid erfaring med operative kommunikations- og informationssystemer og lyst til at forme IT-understøttelsen i Flyvevåbnet? Så er du måske vores nye sagsbehandler i Flyverkommandoens Kommunikations- og Informatiksektion.
Du får en central rolle i et tværfagligt miljø, hvor du skal medvirke til at sikre, at Flyvevåbnets operative IT-systemer effektivt understøtter kerneopgaverne hos NIV III myndighederne. Om os Flyverkommandoen er en del af Forsvarskommandoen og er ansvarlig for Flyvevåbnets niveau III myndigheder.
Kommunikations- og Informatiksektionen er én af to sektioner under Air C4-afdelingen i Kapacitetsdivisionen. Sektionen har forretningsansvaret for en bred portefølje af operative IT-systemer og arbejder blandt andet med radio- og satellitkommunikation, netværksinfrastruktur, cybersikkerhed, frekvensforvaltning og governance af informationssystemer.
Som sagsbehandler indgår du i et tæt samarbejde med interne specialister samt eksterne samarbejdspartnere i Forsvaret og NATO. Om stillingen Du vil få ansvaret for: Sagsbehandling, udvikling og koordinering af operative IT-løsninger i tæt dialog med brugere og systemejere.
Deltagelse i tværorganisatoriske projekter, styregrupper og tekniske fora. Udarbejdelse af kapacitetsanalyser, løsningsoplæg og beslutningsgrundlag. Koordinering med FMI, Cyberdivisionen og øvrige myndigheder om udvikling og vedligehold af systemporteføljen.
Faglig sparring med sektionschefen og øvrige sagsbehandlere i sektionen. Om dig Du er formentlig allerede i tjeneste som seniorsergent og har erfaring fra stillinger med operativ IT-ansvar – gerne fra eskadrille-, system- eller ledelsesniveau.
Vi lægger vægt på, at du: Har stærk teknisk og informationssikkerhedsmæssig indsigt og forståelse for de operative behov i Flyvevåbnet. Har substantiel viden og indsigt i kommando og kontrol informationsystemer i Flyvevåbenet. Trives med at analysere komplekse problemstillinger og omsætte dem til praktiske løsninger.
Har gode samarbejdsevner og formår at skabe tillid og respekt i en bred kreds af interessenter. Har erfaring med workzone journalisering og kan støtte dine kolleger med dette på tværs af sektionens fagområder. Er struktureret, initiativrig og tager naturligt ejerskab for dine opgaver.
Vi tilbyder En nøgleposition i en højt specialiseret sektion med betydelig indflydelse Mulighed for personlig og faglig udvikling En arbejdsplads med stærkt sammenhold og engagerede kolleger Tjenestested på Flyvestation Karup med mulighed for fleksibel planlægning af arbejdsopgaver Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted er Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Kommunikations- og Informatiksektionen i Flyverkommandoen Major Palle Korreborg på telefon 728 11760 eller på mail FKO-F-CHKAK@MIL.DK Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail FPS-OAR@MIL.DK Ansøgningsfrist er 3. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Flyverkommandoen Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Fakta Application due03-03-2026 Start date01-04-2026 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/forsvarskommandoen/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler i Flyverkommandoens Helikoptersektion Helikoptersektionen søger en analytisk stærk og handlekraftig kaptajn. Trives du i et miljø, hvor der stilles høje krav til din viden, dit overblik og dine evne til at skabe fremdrift? Så...
apartmentForsvaretplaceKarup
Major/sagsbehandler til Hærkommandoens Planlægningssektion (G5) Er du major, der har ambitioner om at kvalificere dig til chefgruppen, er Planlægningssektionen ved Hærkommandoen måske noget for dig. Om os Planlægningssektionen (G5) har ansvaret...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til implementering af ildstøttekapaciteter i Hærens tunge brigade i Karup Ønsker du at være en aktiv og central del af implementeringen af den tunge brigade i Hæren? Har du lyst til en spændende hverdag fyldt med planlægning...