Struktureret leder af svømmehallen i Sønderborg Kommune

apartmentSønderborg Kommune placeSønderborg calendar_month 
Er du klar til en hverdag, hvor ingen dage er ens? Kan du skabe struktur i en dynamisk og spændende arbejdsplads – og samtidig opbygge stærke relationer til både medarbejdere, borgere, foreninger og samarbejdspartnere? Motiveres du af at gå forrest som en synlig leder, der skaber trivsel og engagement i medarbejdergruppen, samtidig med at du arbejder målrettet med at tiltrække flere gæster og øge billetsalget?

Så er det måske dig, vi mangler som leder af svømmehal og varmtvandsbassin i Sønderborg Kommune.

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret leder som kan balancere drift og udvikling i hverdagens ledelsesopgaver i svømmehal og varmtvandsbassin. Samtidig skal du være drevet af lysten til at arbejde med social ansvarlighed og sikre gode rammer og ledelse af et serviceteam bestående af borgere i puljefleksjob.

De første 100 dage vil dit fokus være at:

  • Etablere klare strukturer
  • Indføre faste og forståelige rutiner, herunder en dialogbaseret arbejdsplan
  • Sikre koordinering og opbygge relationer til relevante interessenter
  • Skabe et engageret og motiveret team af medarbejdere

Herefter vil dit fokus være at:

  • Øge aktivitetsniveauet og bidrage til billetsalg
  • Sikre større synlighed i forhold til omverdenen
  • Styrke kommunikationen internt og eksternt
  • Etablere samarbejder regionalt og nationalt med sammenlignelige kolleger

Om os

Svømmehal og varmtvandsbassin er en del af Sønderborg Kommunes afdeling for Drift og Service i forvaltningen Teknik, Miljø og Bæredygtighed. Svømmehallen er en del af Humlehøj Hallerne i Sønderborg, mens varmtvandsbassinet er placeret i Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg.

En central ambition i Sønderborg Kommune er, at vi skal skabe sunde rammer for vores borgere og sammen bidrage til udvikling af vores fritidstilbud. På dette område skal vi lykkes med at tiltrække endnu flere glade brugere i alle aldre i fremtiden og sikre et positivt, konstruktivt og levende samarbejde med foreningslivet.

Dine opgaver

Som leder vil du have ansvaret for den daglige drift og udvikling af vores svømmehal og varmtvandsbassin.

Du får personaleansvar for et relativt nyt team på ca. 12 medarbejdere i svømmehallerne, hvoraf nogle er fast og andre er løst tilknyttet. Derudover vil du have personaleansvaret for kommunens puljefinansierede fleksjobbere, som indgår i et serviceteam, der udfører arbejdsopgaver på tværs af afdelinger i hele kommunen.

Svømmehallen ønsker en kultur som er åben, imødekommende og serviceminded over for alle brugere. For at lykkes i stillingen er det afgørende at du formår at gå foran som kulturbærer og lykkes med at skabe et trygt og stabilt arbejdsklima, hvor du sætter klare mål og retning og anerkender medarbejdernes indsats.

Synlig ledelse er vigtig i stillingen og du skal være indstillet på, i en vis grad, at indgå i vagtplanen og at weekend og aftenarbejde kan forekomme.

Dine primære samarbejdspartnere vil være
  • Brugere af svømmehal og varmtvandsbassinet
  • Foreninger
  • Andre afdelinger – ex. Bygningsdriften
  • Andre forvaltninger – ex. Kultur og Fritid
  • Koordinator for ”Puljefleksjobområdet”
  • Øvrige ledere i kommunen

Du refererer til afdelingslederen for Drift og Service og indgår i et lederteam bestående af tre andre ledere for henholdsvis Rengøringsdriften og Hjælpemiddeldepotet. Derudover tilknyttes du en aktiv netværksgruppe med ledere i forvaltningen, som anvendes til ledelsessparring.

Sønderborg Kommune har et ledelsesgrundlag, som skal give ledere i organisationen en overordnet ramme omkring deres ledelsesrum og en tydelig pejling af, hvad der forventes som leder på forskellige ledelsesniveauer ud fra fem retningsgivende grundbegreber.

Du kan læse mere om ledelsesgrundlaget her.

Hvem er du?

Vi ønsker en leder som
  • har ledelseserfaring og er vant til at håndtere personaleledelse og hverdagsudvikling med inddragelse af medarbejdere og brugere
  • har lyst til at tage socialt ansvar ved at bringe fleksjobbere i spil, som vigtige værdiskabere på kommunens arbejdspladser
  • trives med at interagere med forskellige typer af medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere i alle aldre og har en naturlig evne til at skabe relationer
  • er positiv, fleksibel, åben og serviceminded - både i sin tilgang til medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere
  • har kendskab til og trives i fritids- og foreningslivet
  • har teknisk forståelse og et godt overblik over driftsanlæg i svømmehaller og bassiner eller lignende faciliteter
  • trives bedst tæt på driften og brugerne – i badeområdet, teknikrummet og i den daglige kontakt med gæsterne fremfor en hverdag primært bag skrivebordet
  • har fokus på at skabe gode oplevelser for gæsterne og bidrager aktivt til at øge billetsalget

Det er desuden et krav, at du kan bestå erhvervslivredderprøven, har kørekort og en ren børneattest.

Ansættelsesforhold

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november eller tidligere.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og det respektive fagforbund.

Ansættelsesprocedure

Ansøgningsfrist er 9. august 2026.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 20. august. Evt. 2. samtale er planlagt til den 27. august. I forbindelse med ansættelsesforløbet anvendes Garuda profiltest, som du skal udfylde hvis du går videre til 2. samtale.

Yderligere oplysninger

Vi opfordrer dig til at besøge svømmehallen inden du søger stillingen, og vi stiller os gerne til rådighed for en rundvisning. Ønsker du en rundvisning af svømmehallen, kontakt Planlægningskoordinator Jessica Brodersen, +4521293940.

For yderligere spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsleder, Kim Jepsen, +4526336435.

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

business_centerHøj løn

Fritidsjob

apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg
Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune Fritidsjob Er du mellem 14 og 17 år og på udkig efter et meningsfuldt fritidsjob?Sønderborg Kommune inviterer dig til at blive en del af vores fantastiske spirer team...
apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg
Fundraiser til Sønderborg Kommune Vil du være med til at omsætte ambitiøse idéer til konkrete udviklingsprojekter – og sikre den finansiering, der gør dem mulige? Så er du måske vores nye fundraiser. Vi søger en erfaren og strategisk stærk...
thumb_up_altAnbefalede

Sommerferieafløser

apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg
Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune Sommerferieafløser Sommerjob på Guderup Plejecenter - klar på noget, der giver mening?Vil du tjene penge i sommerferien og lave noget, der faktisk betyder noget for andre?Så...