[ref. r77865121] Naturfags- og tysklærer til autismeafdelingen på Peter Willemoesskolen - Assens Kommune

apartmentAssens Kommune placeAssens calendar_month 
Naturfags- og tysklærer til autismeafdelingen på Peter Willemoesskolen Er du uddannet naturfagslærer og/eller tysklærer med specialpædagogisk erfaring, gerne inden for autismeområdet? Er du en professionel holdspiller, der sammen med kolleger finder de bedste løsninger for eleverne?
Og vil du være en del af en skole med dejlige elever, dygtige kollegaer og skønne omgivelser? Så læs med her! Måske er det netop dig, vi har brug for. Peter Willemoesskolen søger en naturfags- og/eller tysklærer med specialpædagogisk erfaring til vores autismeafdeling.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. oktober 2025. Hvem er vi? Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 220 elever og 45 medarbejdere.
Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed. Vi har en høj andel tosprogede elever og børn i udsatte positioner. Vi er certificeret som UNICEF rettighedsskole – den eneste af sin slags i Assens Kommune. Vi har en nyetableret specialpædagogisk afdeling for elever med forstyrrelser inden for autismespektret.
Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune. Vi vil de næste år arbejde på at udvikle og styrke skolens samarbejdskultur. Du kommer således til at skulle deltage i denne udvikling. Vi har en masse dygtige koordinatorer, vejledere, lærere og pædagoger ansat, som alle hver dag arbejder på at lykkes med elevernes trivsel og læring.
I de kommende skoleår skal vi arbejde med særligt fokus på, at implementere skolens nye sprogstrategi samt naturfagshandleplan I sprogstrategien arbejdes med særligt fokus på at styrke elevernes sprog- og læseforståelse. Vi sætter fokus på strategien via vores teamsamarbejde og arbejdet i fagudvalgene.
Vi forventer at alle medarbejdere deltager i udviklingen via CO-teachings værktøjer Vi vægter et godt pædagog- og lærersamarbejde, hvor vi tager et fælles ansvar for børnene. Skolen har et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse. Specialpædagogisk afdeling Pr. 1. august 2024 har vi etableret en specialpædagogisk afdeling for elever med forstyrrelser inden for autismespektret.
Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune. Vi følger de fælles mål for folkeskolen, men med øje for at differentiere både indhold og metode, så det kommer vores elever til gavn. Vores elever er fordelt på tre klasser, henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og udskolingsklassen.
Autismeafdelingen er normeret til at have 15 elever i alt. Vi forventer i løbet af august og september, at nå op på fuld normering. Vi søger en lærer, der skal indgå i teamet i autismeafdelingen. Teamet består i dag af fire lærere og to pædagoger.
Vi har et tæt samarbejde med PPR i forhold til sparring, kompetenceudvikling og supervision, så vi kan give eleverne det bedste undervisningstilbud. Da det er et nyetableret tilbud, vil du få rig mulighed for at få indflydelse på udviklingen af både det didaktiske og pædagogiske fundament.
Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen eller i fællesområdet i udskolingen. På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen.

Hvem er du? Vi drømmer om, at du: er uddannet naturfagslærer og/eller tysklærer med specialpædagogisk erfaring – meget gerne fra autisme-området har erfaring med at føre elever til afgangsprøve kan være tilknyttet både mellemtrin og udskoling samt er fleksibel og kan være med til at dække en bredere vifte af fag er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre er en holdspiller, der ser værdien i at arbejde tæt sammen med dine kolleger er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling har en positiv og energisk tilgang til jobbet og gerne går ”den ekstra meter” for at lykkes er reflekterende og analytisk er selvstændig og initiativrig.

Hvad kan vi tilbyde dig? Hos os får du: mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en nyetableret specialpædagogisk afdeling dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder et målrettet fokus på at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive et positivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og lokalsamfund.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted. Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du fra uge 32 velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf.
20 80 23 75 eller SFO-leder/viceskoleleder Heidi Jensen på tlf. 23 44 60 15. Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: www.peterwillemoesskolen.dk eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen. Ansøgningsfristen er søndag den 10. august 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 26.
august 2025. Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf.
64 74 71 55. Vi glæder os til at høre fra dig! > I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte.

Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv. Application due10-08-2025 Start date01-10-2025 Work hours Position categorySkolelærer WorkplaceAssens Homepagehttp://www.assensskolen.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentSitly NLplaceOdense, 34 km fra Assens
Sitly tilbyder en ideel mulighed for omsorgsfulde og ansvarlige babysittere som dig til at finde det perfekte job! Forældre i dit nærområde leder efter netop dine unikke babysitteevner for at gøre deres børns hverdag lidt mere speciel. Forestil dig...
apartmentHotel Assens ApSplaceAssens
Er du motiveret, lærenem og fleksibel? Har du lyst til at arbejde på et hotel, hvor gæsteoplevelsen er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter! Hotel Assens er et nyåbnet hotel i Assens, som tilbyder 39 lyse og stilfulde værelser. Læs mere...
apartmentAssens KommuneplaceAssens
Rengøringsassistenter til Ejendomsservice i Assens Kommune Vil du være med til at skabe et rent og trygt miljø for vores borgere? Så er det måske lige dig, vi søger! Hos Ejendomsservice i Assens Kommune søger vi nemlig to nye kollegaer. Hvem...