Produktionsmedarbejder til nichevirksomhed i keramikbranchen
Vi søger en produktionsmedarbejder, da vores nuværende flytter til Jylland. Har du lyst til at arbejde i en nichevirksomhed indenfor keramikbranchen? Kan du lide rutineprægede opgaver? Har du sans for detaljer? Og kan du sikre, at vi har varer på lager?
Der er tale om en stilling, som varetager produktion og blanding af lerglasurer efter opskrifter, pakning af glasurer og råvarer til vores salg. Det er en lille produktionsenhed på 2 personer, så I er afhængige af godt samarbejde og gensidig forventningsafstemning.
Om dig:
- Du er i god fysisk form
- Du er detaljeorienteret
- Du trives med rutinearbejde
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du har certifikat til truck/stabler
- Du sætter pris på orden og rene omgivelser - du bidrager til rengøring af produktionshallen
- Du må gerne være morgenmenneske og møde tidligt, men det er ikke et krav.
- Du taler og skriver dansk
- Et grundlæggende kendskab til IT er en fordel.
Vi tilbyder:
Du får gode og engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø med højt til loftet. Vi kan godt lide at være sammen, og der arrangeres både små og store sociale arrangementer. Vi har en flad struktur og alle løfter i flok, når det er nødvendigt. Vi har flekstid. Du er månedslønnet på funktionærlignende vilkår.Vores produktionsansvarlige vil sørge for den nødvendige introduktion til jobbet.
Om Cerama:
Cerama A/S er en virksomhed, som i 50 år har været Skandinaviens førende leverandør af ovne, værktøj og materialer til keramik. Ceramas fundament bygger på dyb kundskab og mange års erfaring, som vi kombinerer med et stærkt fokus på innovation og fremtidens muligheder.Cerama er en familiedrevet virksomhed, som der værdsætter den nære kontakt til medarbejdere, kunder og forhandlere. Virksomheden har 30 medarbejdere, som fordeler sig på indkøb, salg, lager, produktion og administration. Vi har søstervirksomheder i Sverige og Norge.
Interesseret?
Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtale. Når vi har fundet den rette, lukker vi stillingen, så tøv ikke med at søge. Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgningsfrist d. 30.05.2025.
Du skal være indstillet på, at du skal deltage i en test, hvis din ansøgning findes relevant til en samtale.
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Ajanthan James, på 7245 9648.
Har du relevante spørgsmål, kan du kontakte Nina Møller Lyngesen, COO på tlf. 2935 8754.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.