Bartender / Tjener til VAERFT Cocktailbar

placeAalborg calendar_month 

Pier 5 Hotel søger lige nu bartendere / tjenere til vores cocktailbar VAERFT og madkoncept The Tastery.

Som bartender / tjener på byens designhotel vil du være en del af et cocktail- og madkoncept med høje standarder og et stærkt team.

Vi har sat barren højt med innovative cocktails og spektakulære serveringer, derfor mangler vi passionerede hænder, som er klar på at lære og tage fat!

Tidligere erfaring som bartender / tjener er ikke nødvendig, men et nysgerrigt og opsøgende sind og en vilje til at lære samt interesse for smag og cocktails er et must.

Vi har et højt serviceniveau og vil derfor forvente, at du har flair for at yde en autentisk og personlig service over for vores gæster, hvor storytelling, formidling og den flotte servering er i fokus.

Ansættelserne vil være timeansatte og der må forventes weekendarbejde.

Jobbet indeholder følgende ansvarsområder:

  • Klargøring af baren
  • Salg/mersalg af cocktails, øl, vand og vin m.m.
  • Tjenerarbejde i forbindelse med aftenservering fra The Tastery
  • Afrydning og opvask af glas
  • Generel gæsteservice

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job på et veldrevet hotel i spændende omgivelser
  • Stor udviklingsmulighed for dygtiggørelse af dine barkundskaber
  • Job i en virksomhed med stor erfaring og kendskab til branchen
  • En kvalitetsbevidst arbejdsplads med professionelle ansatte
  • En virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Gode arbejdsforhold og fordelagtige personalerabatter i hele koncernen.

Vi forventer, at du:

  • Har en varm udstråling
  • Er dygtig til at omgås mennesker
  • Er stabil og fleksibel
  • Er positiv og konstruktiv
  • Har lyst til at udvikle dig personligt og fagligt
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Er en teamplayer

Lyder det som noget for dig, så ansøg via linket senest den 31-08-2025

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Marx Christensen på barmanager@pier5.dk. Marker emnelinjen ”Bartender / Tjener til VAERFT Cocktailbar”.

Arbejdssted: Pier Bar.

Bühlmann

Bühlmann har unikke hotellre. Hotelporteføljen byder på herregårdshoteller, urbane designhoteller samt ikoniske boutiquehoteller. Selvom alle hotellerne er forskellige og har hver deres unikke særpræg, leverer alle medarbejdere værtskab ud fra de samme værdier: omhu, fleksibilitet, nærvær, passion og respekt for mennesker og miljø.

Læs mere om vores hoteller på www.buhlmann.dk

OM PIER 5 HOTEL

Velkommen til Aalborg Havn

I flere hundrede år har fartøj efter fartøj lagt til ved kajen i Aalborg Havn. Verdenshavenes golde vinde er modnet og de kraftige bølger stilnet af, i takt med besætningen fik fast grund under fødderne. Der gik sjældent mange minutter før fortællinger og skrøner fra fjerne lande blev fortalt på land.

Og på trods af at sejl i dag er udskiftet med motorer, trækasser er blevet til containere og søkort forvandlet til GPSere er det fortsat samme vand som skvulper mod molerne i havnen og samme nysgerrighed for nye fortællinger der opstår, når en båd ligger til kaj.

Den salte havnebrise forbliver i luften, når du ankommer på Pier 5 Hotel. Trods den dæmpede belysning er det tydeligt, at hotellet er en slags forlængelse af havnen derude. En containerinspireret væg og loftets blotlagte installationer illustrerer hvad hotellets navn lover – du er ankommet til Aalborg Havn med alt hvad det indebærer.

Hist og her overraskes du af små skatte og detaljer, der gør det svært at sætte fingeren på, præcis hvilken tidsalder du er ankommet til.

For i hotellets hjerte, den varme lounge, kan du gå på opdagelse i zoner fra alle tidsaldre; lad dig synke ned i en blød lænestol og nyd tonerne fra en gammel pladespiller, gå på opdagelse i Bar Værftets innovative cocktailkort der lader dig vælge mellem klassiske drinks fra udvalgte dele af verden, eller nyd roen foran pejsen med udsigt over fjorden.

På Pier 5, i en unik lomme af Aalborg Havn, samles rejsendes historier, skatte og hemmeligheder på ét sted. Her møder gamle fortællinger nye oplevelser. Præcis som det skal være i en havn.

check_circleNyt tilbud

Serveringsmedarbejder/Bartender

placeAalborg
Boulevard Cafeen søger serveringsmedarbejder. Vi søger medarbejder til servering og forefaldende opgaver. Du skal kunne tale og skrive dansk. Der søges en moden og serviceminded person, som er god til at bevare overblikket. Du skal være psykisk...
apartmentSitly NLplaceAalborg
Sitly tilbyder en ideel mulighed for omsorgsfulde og ansvarlige babysittere som dig til at finde det perfekte job! Forældre i dit nærområde leder efter netop dine unikke babysitteevner for at gøre deres børns hverdag lidt mere speciel. Forestil dig...
apartmentHimmerland BoligforeningplaceAalborg
boligorganisationer med næsten 8.000 boliger. Vi arbejder målrettet for at skabe trygge, bæredygtige og attraktive boligområder – og vores indsats er bredt anerkendt både i Aalborg, resten af Danmark og i Europa. Vi er stolte af flere prestigefyldte priser for vores...