Kundemedarbejder til Støvring

apartmentSparekassen Danmark placeStøvring calendar_month 
Kundemedarbejder til Støvring Vi søger en ny kollega, som vil være med til at skabe gode kundeoplevelser. Har du erfaring fra den finansielle branche? Så er du måske den kundemedarbejder, vi søger. Du får arbejdssted i Støvring, hvor vores privatkundeafdeling ligger centralt i byen.
Om teamet Du bliver en del af Support Privat Himmerland, hvor vi er 24 kollegaer. Vi arbejder fra afdelingerne i Viborg, Aalestrup, Aars, Støvring, Suldrup, Løgstør, Nibe og Skørping. Vi hjælper og sparrer med hinanden til hverdag – og vi sørger for, at du får en god start.
Du får plads til at træffe beslutninger baseret på sund fornuft, og vi har fokus på både personlig og faglig udvikling. Afdelingsdirektør Gitte Thorsø Pedersen beskriver afdelingen sådan her: Supportteamet er et stærkt team, hvor faglighed, hjælpsomhed og trivsel går hånd i hånd – og hvor din indsats gør en reel forskel for dine kollegaer og for vores kunder.
Vi tilbyder en arbejdsplads med godt kollegaskab og stor arbejdsglæde, hvor vi altid er klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om jobbet Som kundemedarbejder bliver dine kommunikative og administrative evner sat i spil. Sammen med supportgruppen og rådgiverne sørger du for, at nye kunder bliver godt modtaget i sparekassen, samtidig med at du understøtter eksisterende kunders forretninger.
Vi forventer, at du har fokus på detaljer og struktur. Det er også vigtigt, at du har en god forståelse for support og dokumentudarbejdelse inden for det finansielle område. For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide Du arbejder i dag som kundemedarbejder, privatkunderådgiver eller har en finansiel uddannelse, som du kan bruge som kundemedarbejder.
Vi forestiller os, at du: er grundig og struktureret i din arbejdsgang bliver motiveret af at gennemføre kundesager og tager ansvar for opgaver er god til at bevare overblikket – også i travle perioder er åben for at lære nyt og tage nye metoder i brug bliver motiveret af at opnå fælles mål sammen med dine kollegaer medvirker til høj trivsel og godt kollegaskab.
Du bringer gerne dine erfaringer i spil, så du kan inspirere dine kollegaer og bidrage til en positiv stemning i teamet. Hos os er der fokus på nærvær, fællesskab, arbejdsglæde og motivation. Du får stor frihed til at tage beslutninger, når du løser dine opgaver, så du kan gøre en forskel for både kunder og kollegaer.
Mere information Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Gitte Thorsø Pedersen Afdelingsdirektør Support Privat Tlf.: 9657 5113 Mobil.: 3035 4054 gtp@spard.dk Tina Sondrup Andersen Regionsdirektør Tlf.: 9657 5201 Mobil.: 2371 0608 tsa@spard.dk Christina Bach HR-konsulent Tlf.: 8222 9520 Mobil.: 4025 5987 cb@spard.dk Ansøgning Søg jobbet hurtigst muligt.
Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega. Ansøgningsfrist: Snarest muligt Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid: Fuldtid Læs mere Sparekassen Danmark i tal 6.

største pengeinstitut i Danmark 392.000 kunder 1800 ansatte 71 adresser Landets største garantsparekasse

apartmentCoop Danmark A/SplaceStøvring
Vi anvender cookies til at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Dine cookiepræferencer gemmes i din browsers lokale lager. Dette inkluderer cookies, der er nødvendige for driften af webstedet. Derudover kan du frit beslutte, og når som helst...
apartmentGRØDplaceDanmark
GRØD har eksisteret i 13 år og har i dag 10 grødbarer, hvor én af dem ligger i Danske Banks hovedkontor i det gamle postbyen. Siden vores begyndelse har vi arbejdet for at vise, hvor fantastisk lækkert grød kan være, og hvorfor den gode gamle...
apartmentEuroTechnic Støvring A/SplaceStøvring
Vil du være en del af en moderne og voksende elektronikvirksomhed med stærke værdier og høj faglighed? Om jobbet Som en del af vores produktionsteam kommer du til at arbejde med montage og fremstilling af avanceret industriel elektronik. Vi har...