Produktionsmedarbejdere til tekstilfarveri i stor vækst | dag – aften & nathold
Ønsker du at medvirke til et internationalt væksteventyr?
Hos DILLING A/S har vi oplevet stor top- og bundlinjevækst gennem de seneste år.
DILLING A/S’ farveri er baseret i Bredsten ved Vejle og har rødder tilbage til 1713. Farveriet har stor strategisk betydning og er en hjørnesten i forsyningskæden til brandet DILLING. Det farvede stof indgår som et centralt element i en lang og kompleks værdikæde hvorfor der er stor fokus på kvalitet i alle aspekter af arbejdet.Det endelige produkt afsættes, udover til kunder i Danmark, til hele Europa samt USA.
I løbet af 2024 og 2025 er farveriet udbygget med henblik på at fremtidssikre det ift. maskiner, energiforbrug og nye processer.
For at øge produktionen søges nu 9-10 nye kollegaer der forventes at skulle arbejde på tværs af i farveriets processer på hhv. dag -aften & nathold.
Jobbet består primært af:
- Forberedelse af stof til farveriproduktion
- Intern håndtering af varer
- Farvning af tekstiler i henhold til recept
- Påfyldning og tømning af farvemaskiner ved brug af hjælpeudstyr
- Vådbehandling af de farvede metervarer
- Kørsel af tørremaskinerne i farveriets efterbehandlingsafdeling
- Kvalitetskontrol
- Stempling af ordrer
- Forefaldende arbejde
- Ad hoc-opgaver på tværs af farveriets processer ved behov
Dansk i tale er et krav for at sikre en god oplæring.
Truckcertifikat vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi er ca. 30 medarbejdere på arbejdspladsen, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at ”vi løfter i flok” og hjælper hinanden på tværs af afdelinger, men også er gode til at kommunikere på tværs af skiftene.
Du er gerne uddannet farveritekniker, industri- eller procesoperatør eller har lignende erfaring med produktion. Du vil blive lært grundigt op i de industrispecifikke processer vedr. farveriproduktion og efterbehandling. Vigtigst af alt er dit ønske om at lære nye processer og aktivt tage del i ansvaret for at produktionen kører som planlagt og i den rette kvalitet.
Du tilbydes:
- At blive en del af et tekstilfarveri i rigtig god udvikling, med klare holdninger til miljørigtig produktion i Premium kvalitet og med stor vægtning af godt forhold til kollegaer.
- Et spændende alsidigt job med stor grad af ansvar for udførelsen.
- Overenskomstmæssig løn inkl. pension og fritvalgskonto. (3F DM&T)
- Personalegoder som f.eks. kantineordning, sundhedssikring, arbejdstøj, personalerabatter mv.
Arbejdstider:
Daghold kl. 6:00-14:10 mandag til torsdage kl. 6:00-12:50 fredage (alternativt en time senere)
Aftenhold (4-dages uge) mandage-torsdage kl. 14:00-23:00
Nathold (4-dages uge) mandag aften – fredag morgen kl. 22:00-7:00
Interesseret?
Dit CV og relevante bilag bedes sendt i PDF format til job@dilling.com – husk at skrive om du søger dag- aften el. Nathold
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Produktionsleder Tommy N. Pedersen på telefon +45 31 72 62 73
Ansøgninger behandles løbende indtil vi finder det rigtige hold.
DILLING A/S er en dansk familieejet tekstilvirksomhed, der blev grundlagt i 1916.
Virksomheden producerer tøj i økologiske naturmaterialer uden skadelig kemi og tungmetaller.
DILLING ejer størstedelen af værdikæden selv. Det er den kompromisløse tilgang til at producere kvalitetstøj med omtanke for mennesker og miljø, der er i fokus.
Tøjet bliver udelukkende solgt online gennem egne webshops i EU og USA.
I dag omsætter DILLING for et større trecifret millionbeløb og har ca. 400 ansatte på tværs af hovedkontoret i Herning, farveriet i Bredsten ved Vejle og syfabrikkerne i Litauen og Ukraine. Farveriet behandler ca. 450 tons stof om året.