Vi opnormerer! - Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup – Vær med til at styrke den opsøgende indsats
Så har vi en stilling, der kunne være noget for dig. Vi opnormerer vores team med endnu en sygeplejerske, der vil være med til at styrke indsatsen. Målet er at nå endnu længere ud til de borgere, der har allermest brug for psykiatrisk støtte. Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup Hos os skal du arbejde med F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment).
En model, der sikrer en mere fleksibel tilgang til patienterne afhængig af, hvor de er i deres sygdomsforløb. Vi følger patienten, og tilbyder både behandling i ambulatoriet og en opsøgende og vedholdende behandling i patientens nærmiljø alt efter patientens behov.
Det handler om, hvad der giver mening for patienten. Du vil også blive en del af en spændende ny indsats indenfor integrereret behandling af dobbeltdiagnoser i psykiatrien. Ambulatoriet ligger i smukke grønne omgivelser for enden af Nordstjernevej beliggende på matriklen for Psykiatrisk Center Glostrup og har derfor et naturligt tæt samarbejde med centerets øvrige funktioner og afsnit.
Din hverdag hos os Du bliver fast kontaktperson for dine egne patienter, desuden tager du del i den fælles behandling af de patienter, som modtager mere intensiv og opsøgende behandling. Arbejdet som kontaktperson omfatter desuden: Deltagelse i behandlingskonferencer Gennemførelse af indledende vurderinger på nyhenviste patienter (ca.
én hver 14. dag) og udfærdigelse af behandlingsplaner Pårørendesamarbejde Evt. deltagelse i grupper Individuel psykoedukation og kognitiv terapi Undervisning og vejledning af sygeplejestuderende Hør lidt fra en kommende kollega: ”Her skal du se frem til en tryg arbejdsplads, hvor der højt til loftet og plads til forskelligheder.
Det er det helt særlige ved os. Det der inspirerer mig, er vores tværfaglige arbejde. Vi er gode til at gå til hinanden for sparring og på denne måde inddrager vi vores forskellige fagligheder til gavn for vores patienter.” Vi tilbyder Hos os bliver du en del af et stabilt og fagligt velkvalificeret ambulatorium, der består af både erfarne og nyere kolleger, som alle bidrager med en høj faglighed.
Vi er rigtig gode til at supplere og hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst effektivt og med en høj faglig kvalitet. Du får også en grundig introduktion, mentor-ordning og et spændende job med varierende opgaver. Vi tilbyder også; Skemalagt undervisning, kurser og supervision Makkermøder med den læge, der har behandlingsansvaret for dine patienter En nærværende ledelse, der vægter optimale rammer for god udførelse af arbejdet Uformel omgangstone og høj grad af medbestemmelse.
Hvem er du? Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og har erfaring med den psykiatriske patient. Derudover søger vi dig, der: kan arbejde selvstændigt, samtidig med, at du er en del af et team trives med og har lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde har lyst og interesse i udvikling og forbedring af patientbehandlingen.Dine løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6.
uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. Som sygeplejerskerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Vi glæder os til at høre fra dig! Søg stillingen via linket her på siden.
Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Ansøgningsfristen er den 4. november 2025. Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Tobiesen på tlf.
20456532 eller mail; peter.tobiesen@regionh.dk Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdstid 37 Jobnummer 264860 Ansøgningsfrist 04-11-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Peter Tobiesen Oversygeplejerske 20456532 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv.
Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv. Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten.Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre Behandler 50.000 patienter årligt Introforløb for nye medarbejdere Foregangshospital for patientinddragelse.