Er du vores nye nattevagt? Vi har fleksibel vagtplan og spændende patientforløb!

apartmentRegion Hovedstaden placeGlostrup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Er du vores nye nattevagt? Vi har fleksibel vagtplan og spændende patientforløb! Er du vores nye social- og sundhedsassistent med nattevagt? Vi har fleksibel vagtplan og spændende patientforløb!
”På D4 har patienterne længerevarende forløb, som gør, at man har tid til at komme under huden på dem, til at høre deres livshistorier og lære noget om livet. Fagligt er der en spændende kombination af psykiatriske og somatiske problemstillinger, som er noget helt specielt i arbejdet med ældre mennesker.” - Cecilia, ny sygeplejerske på D4 Velkommen inden for hos afsnit D4 Du bliver en del af en akut afdeling, hvor vi har plads til 13 patienter, der alle har enestuer.
Patienterne er over 70 år og lider af forskellige psykiatriske sygdomme. Vi kan også have yngre patienter med demenssygdom. Vores patienter kommer fra hele Vestegnen og Valby. Hos os vil du ikke mangle faglige udfordringer, da vi ofte har komplekse patientforløb med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.
Vi sætter en ære i at løse alle disse problemer på bedst mulig vis sammen med patienten og de pårørende. Her bidrager du til et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde og tolerante over for hinanden. Din hverdag hos os Du får ansvar for pleje og behandling af vores patienter, hvor du har til opgave at udvikle og opretholde den høje faglighed i nattetimerne.
Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver at: Skabe de bedste vilkår om natten til at patienterne får ro Dokumentere søvnmønstre og andre observationer/interaktioner gennem natten Observere symptomer og deltage i udredning Videregive rapport fra aften- og nattevagt til dagvagten om morgenen Derfor skal du søge job hos os!
Vi klæder dig godt på til jobbet! – Du får en grundig intro – og oplæringsforløb. Du deltager bl.a. på fælles introduktion for alle nyansatte, og andre relevante kurser. Vi tilbyder også gode muligheder for kompetenceudvikling. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Du kommer til at arbejde sammen med en gruppe medarbejdere, der virkelig værner om kollegaskabet. Hos os bliver du lynhurtigt en del af personalegruppen, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde Vi har smukke omgivelser. Noget af det vi er allermest glade for, er vores dejlige store have.
Der er gangsti med trappe, hvor patienterne går tur og træner med fysioterapeut. Dine kvalifikationer Vi søger dig, der er social- og sundhedsassistent, og som er fagligt nysgerrig, tålmodig samt gerne vil tage både somatiske og psykiatriske kompetencer i brug.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fast stilling som fortrinsvis nattevagt med vagtrul 7/7 i ulige uger og vagt hver anden weekend. Stillingen er til besættelse 1. juli 2026 eller efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA. Du vil blive ansat primært i nattevagter. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure Send os din ansøgning og CV via linket på siden senest d. 5. maj 2026. Er du interesseret i at høre nærmere om timesammensætningen, stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte Konst. oversygeplejerske Pernille Jensen på 38 64 05 82 eller Pernille.Holst.Jensen@regionh.dk Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Fakta Jobtype SOSU-personale Arbejdssted Amager og Hvidovre Hospital Arbejdstid Fortrinsvis nattevagter Jobnummer 268162 Ansøgningsfrist 05-05-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Pernille Jungsgaard Jensen [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.
På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Som en del af hospitalet indgår også tre psykiatriske centre, og vi tilbyder nu et endnu stærkere, sammenhængende sundhedstilbud inden for både somatik og psykiatri.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler Hospitalet har mere end 6.500 ansatte, som arbejder på flere forskellige matrikler Psykiatrisk Center Sct.

Hans, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager er en del af Amager og Hvidovre Hospital

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Glostrup
Har du lyst til at gøre en forskel for voksne borgere med handicaps ved hjælp af pædagogisk relationsarbejde? Og vil du være en del af et stærkt fagligt team på et aflastningstilbud? Så har vi jobbet til dig som nattevagt i Aflastningen. Velkommen...
apartmentRoskilde KommuneplaceRoskilde, 20 km fra Glostrup
SSA-Nattevagt søges til Trekroner Plejecenter Vi søger en engageret og rolig SSA nattevagt til vores plejecenter, 3. sal. Derfor får du nu, en helt særlig mulighed for, at blive en del af et velfungerende nattevagtshold. Om stillingen: Som nattevagt...
apartmentRegion HovedstadenplaceFrederiksberg, 8 km fra Glostrup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent søges til fortrinsvis nattevagt til affektivt afsnit på Frederiksberg hospital Brænder...