Sygeplejerske til Almen Praksis
Konsultationssygeplejerske søges
Da en af vores sygeplejersker efter mange år i klinikken går på efterløn, søger vi en sygeplejerske til en fast stilling til lægepraksis beliggende i Herning
Vi er tre faste læger, tre sygeplejersker og to lægesekretærer, samt 1-2 uddannelseslæger.
Opgaverne vil bl.a. omfatte kroniker kontroller, børneundersøgelser, sårpleje, blodprøvetagning, urinundersøgelser, EKG og vaccinationer. Desuden er der telefonvisitation og telefonkonsultationer samt akutte opgaver.
Der vil også være afløsning i sekretariatet i forbindelse med ferie.Jobbet er meget varierende, og giver masser af muligheder for faglig udvikling
Vi ønsker en fagligt interesseret, selvstændig og serviceminded medarbejder med engagement, høj arbejdsmoral, gode samarbejdsevner og evne til at arbejde struktureret i en travl hverdag. Du må gerne have bred erfaring med dig, og erfaring fra praksis eller lignende foretrækkes, men oplæring vil finde sted.
Fast ansættelse på ca.30 timer pr. uge. Forventet start 1 januar 2026 eller efter aftale.
Løn efter overenskomst.
Din ansøgning med CV skal være modtaget på mail raadhusgaarden@dadlnet.dk eller med post senest den 12/11-2025
Samtaler forventes afholdt i uge 47
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.