Social- og sundhedsassistent til fast stilling, Afsnit for led- og knoglekirurgi SUH Nykøbing F

apartmentRegion Sjælland placeNykøbing Falster calendar_month 

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling pr 1/11 2025 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid eller hvad du ønsker. Du kan arbejde hver anden eller hver tredje weekend efter dit ønske.

Vi er en afdeling der består af 36 senge på hverdage og 24 senge i weekends, helligdage, og skoleferier, samt et ambulatorium med stor aktivitet.

På sengeafsnittet har vi akutte patienter, der kommer med diverse knoglebrud, patienter til kompleks sårbehandling og/eller amputation. Herudover har vi elektive patienter til indsættelse af knæ- eller hoftealoplastik, og anden planlagt kirurgi på ekstremiteter.

Stillingen kan være i overvejende aften- eller nattevagter. Eller i dagvagter og aften eller nattevagter, hvor man efter endt oplæring har mulighed for selvstændige opgaver omkring den elektive patient i sengeafsnittet eller med forundersøgelser og klargøring til i ambulatoriet.

Efter efter man har opnået rutine omkring den akutte/traumepatienten, kan man ligeledes tilknyttes traumeambulatoriet, hvor patienterne kommer til kontrol af deres sår eller brud.

Du vil få et individuelt tilpasset introduktionsforløb med en mentor.

Vi sætter pris på:

  • At skabe gode patientforløb, hvor patienter og pårørende føler sig inddraget
  • Godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • Et højt informationsniveau
  • Trivsel på arbejdspladsen, stort fokus på et godt arbejdsmiljø
  • At elever og studerende er en integreret del af afsnittene
  • At du er loyal og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Du kan se frem til:

  • Fokus på work life balance
  • Mulighed for tre ugers sammenhængende sommerferie
  • Løbende kompetenceudvikling blandt andet via skills
  • Engagerede og fagligt kompetente kolleger
  • En synlig og engageret ledelse
  • Fokus på arbejdsmiljøet, som vi arbejder med på ugentlig basis på tavlemøder

Har dette vakt din interesse ser vi frem til en ansøgning fra dig. du er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

apartmentMorsø KommuneplaceNykøbing Falster
Vil du gøre en stor forskel for andre?  •  så har vi brug for dig Morsø Kommune søger Social-og Sundhedsassistent elever til opstart på GF2 den 19. januar 2026. Med en Social-og sundhedsassistent uddannelse bliver du en del af frontpersonalet...
apartmentLolland KommuneplaceHoleby, 27 km fra Nykøbing Falster
Lolland Kommune Lolland Kommune Social- og sundhedsassistent til Center for Handicap Har du lyst til at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil i et tværfagligt og meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor nærvær...
apartmentVordingborg KommuneplaceStege, 36 km fra Nykøbing Falster
Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Engageret Social og sundhedsassistent/-hjælper til udekørende aftenvagt til Distrikt Ulvsund Vi søger dig, som har lyst til at være en del af et godt arbejdsfællesskab...