Driftskoordinator til AAB Kolding
Vil du kombinere praktisk drift med administrativ koordinering? Trives du med ansvar, overblik og en hverdag med både beboerkontakt og driftsopgaver? Så er det måske dig, vi søger som vores nye driftskoordinator.
Om stillingen
Du vil fungere som central støtte for driftslederen – og afløser ved behov, dog uden personaleansvar.
Stillingen er todelt med:
- 50 % praktisk drift og vedligehold
- 50 % administrativ koordinering og opfølgning
Du får en alsidig hverdag med ansvar for at sikre, at driften fungerer optimalt, og at opgaver udføres i overensstemmelse med gældende rammer, kvalitetsstandarder og retningslinjer.
Dine primære arbejdsopgaver:
Praktiske driftsopgaver- Tilsyn med grønne områder, fællesarealer og tomgangslejligheder
- Almindelig bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver
- Tilsyn med tekniske installationer, herunder el, varme, vand og elektronisk styrede anlæg
- Aflæsning af forsyninger efter gældende retningslinjer
- Skadedyrsbekæmpelse og håndtering af skimmelsager
- Eftersyn af varmeanlæg og udførelse af fugtmålinger
- Tilsyn med elevatorer, brandanlæg og øvrige tekniske installationer
- Legepladsinspektion og opfølgning
- Maskinansvar (service og vedligehold)
- Drift af elektroniske navneskilte, låsesystemer og Salto-brikker
- Før-, ind- og fraflyttersyn samt kvalitetssikring af flytterapporter
- Planlægning og koordinering af vedligeholdelsesopgaver
- Rekvirering af håndværkere og tilsyn med arbejdets udførelse
- Indhentning af tilbud og leverandøropfølgning
- Oprettelse af rekvisitioner i NTI samt kontrol og godkendelse af fakturaer
- Opfølgning på forsikringssager
- Planlægning og koordinering af syn og eftersyn
- Oprettelse og vedligeholdelse af opgaver i NTI
- Journalisering og dokumenthåndtering
- Beboerservice og kontortid
- Bestilling af varer, reservedele og værktøj
- Koordinering af informationsmateriale til beboere
Beboerkontakt og samarbejde
Du deltager efter behov i:
- Markvandringer med afdelingsbestyrelsen
- Afdelingsmøder
- Beboersamtaler og vejledning
Du bidrager aktivt til et konstruktivt samarbejde med kolleger, beboerdemokrati og eksterne leverandører – og er med til at sikre en stabil, professionel og serviceorienteret drift.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med drift og vedligeholdelse af bygninger, gerne fra boligorganisation, entreprenørvirksomhed eller lignende.
- Har administrativ forståelse og erfaring med digitale systemer
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Er ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
- Kommunikerer tydeligt og professionelt – både skriftligt og mundtligt
- Er fleksibel og indstillet på at løse opgaver på tværs ved behov
- En selvstændig og alsidig stilling med stor berøringsflade
- En central rolle i et velfungerende driftsteam
- En hverdag med både praktiske og administrative opgaver
- Gode samarbejdsrelationer og mulighed for faglig udvikling
Arbejdstid: Fuldtid – der må forventes mødeaktivitet uden for normal arbejdstid.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV, senest den 16. april 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Thomas Lund Betzer på tlf. 69170472.
Administrationsselskabet BOVIA er for alle almene boligforeninger, der ønsker at stå stærkere i fremtiden. Vi har den fornødne specialviden, og tager os af jura og administration, så vores kunder – boligforeningerne – kan bruge deres tid på at gøre boligforeningens lejemål attraktive for beboerne.Bovia tæller p.t. ca. 130 medarbejdere og har ca. 8.500 lejemål. Se mere på www.bovia.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.