Vil du være med til at skabe en hverdag med nærvær, tryghed og livsglæde? Bliv social- og sundhedshjælper på Othello Plejehje...

apartmentFredericia Kommune placeFredericia calendar_month 

På Othello Plejehjem skaber vi ikke bare en arbejdsplads – vi skaber et fællesskab. Et sted, hvor både beboere og medarbejdere oplever glæde, mening og relationer i hverdagen.

Som social- og sundhedshjælper hos os får du mulighed for at bruge din faglighed, udvikle dig og være en vigtig del af den gode hverdag for vores beboere.

Lige nu søger vi nye, engagerede social- og sundhedshjælpere til flere af vores etager. Der er tale om faste stillinger på op til 37 timer om ugen, med arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Din rolle på Othello

Som SSH på Othello bliver du en central del af den daglige pleje og omsorg for vores beboere. Du arbejder tæt sammen med et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, etagesygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere og planlæggere.

Du får tilknytning til én etage, så du kan opbygge stærke relationer til både beboere og kollegaer – men du hjælper naturligvis i hele huset, når der er behov.

Dine opgaver vil blandt andet være
  • personlig pleje og støtte i hverdagen
  • omsorg, nærvær og tryghedsskabende kontakt
deltagelse i faglige drøftelser
  • dokumentation i Nexus (du oplæres selvfølgelig)
  • at bidrage til gode aktiviteter og beboerens indholdsrige hverdag.
Vi tilbyder dig
  • en grundig og tryg introduktion til arbejdet på Othello
  • tæt samarbejde med SSA’er, sygeplejersker og øvrige kollegaer
  • en arbejdsplads med høj trivsel, fokus på arbejdsglæde og et stærkt fællesskab
mulighed for kompetenceudvikling og oplæring i nye opgaver
  • engagerede kolleger og ledere, der værner om værdier, faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor dine idéer kan blive til virkelighed.

Du kan desuden forvente at blive tilmeldt det obligatoriske 3-dages Eden-kursus, som er en vigtig del af vores tilgang til omsorg og livskvalitet.

Vi søger dig, som
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • taler og skriver dansk på øvet niveau
  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både beboere og kollegaer
  • har fokus på beboernes livskvalitet og kvalitet i plejen
  • er nysgerrig på læring og åben for oplæring i nye opgaver
  • gerne har kendskab til KMD Nexus (ikke et krav)
  • tager ansvar, er stabil og trives i en arbejdsplads i udvikling
  • har gyldig arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Om Othello Plejehjem

Othello er et moderne plejehjem med fem etager og 23–24 lejligheder på hver etage. Vi ligger centralt i Fredericia, blot 300 meter fra Banegården, hvilket gør det nemt at bruge offentlig transport.

Hverdagen på Othello er fyldt med både spontane og planlagte aktiviteter. Vi har fem aktivitetsrum – bl.a. wellnessrum, bibliotek og herrerum – som er en vigtig del af beboernes trivsel og livsglæde.

Vi arbejder efter principperne i Eden Alternative, som sætter relationer, hjemlighed og livskvalitet i centrum.

Læs mere her: https://www.edendenmark.dk/

Vil du vide mere

Kontakt afdelingsleder Lene Emilie Christiansen, 2060 6384, lene.e.christiansen@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.

Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse snarest muligt – senest 1. april 2026.

Ansættelsessamtaler

Afholdes løbende - de sidste finder sted i uge 8.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
  1. februar 2026.
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia
du på andre etager – vi løfter i flok. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, måltidsværter, planlæggere og flere andre fagligheder. Sammen skaber...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 33 km fra Fredericia
Facebook Send ansøgning Social- og Sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent søges til primær dagvagt. Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent og brænder du for at give ældre mennesker et værdigt...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 33 km fra Fredericia
Facebook Send ansøgning Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent søges til primær aftenvagt. Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent og brænder du for at give ældre mennesker...