Servicemedarbejder med flair for IT
Har du håndværksmæssig snilde og stærke IT-kompetencer? Trives du i en alsidig hverdag, hvor du kombinerer faglig indsigt med drift og service? Så er det måske dig, vi søger i brancheforeningen for de danske energi- og fjernvarmeselskaber, der driver den grønne omstilling.
Dine opgaver
I Dansk Fjernvarme er vi ca. 40 medarbejdere på kontoret i Kolding og 20 kolleger i København. Vi har hvert år flere end 7.000 gæster, der kommer igennem vores hus for at deltage i kurser, møder og konferencer, ligesom vi dagligt har møder med grønne organisationer, myndigheder og politiske beslutningstagere.Derfor er det vigtigt, at vi har nogle tidssvarende, velfungerende og imødekommende rammer for vores gæster og for vores kolleger.
For at sikre det, har vi brug for dig.
Dig, der ønsker at være en del af et dedikeret team, hvor du spiller en central rolle i driften af ejendommen og sikre, at vores faciliteter fungerer optimalt. Og dig, der sætter pris på en god arbejdsplads, hvor vi har let ved smil og er stolte over at være en afgørende del af den grønne omstilling.
Dine opgaver vil være fordelt på tre hovedområder:
Ejendommens drift
Du får ansvaret for drift og vedligeholdelse af vores hus i Kolding, herunder at sikre at ventilation, alarm, el, vand og varme fungerer optimalt. Du skal kunne inspicere vores bygninger og planlægge den løbende vedligeholdelse. Derudover at sikre en velfungerende ejendom og arbejdsplads, hvor både de store og de små håndværksopgaver indgår.
Kurser, temadage og møder
Du får medansvar for, at vi tilbyder vores gæster et optimalt set-up i forhold til indretning af lokaler i al almindelighed og til de enkelte møder og kurser, AV-udstyr, opstilling, nedtagning af teknisk udstyr samt opstilling af borde og stole til kurser.
IT og telefoni
Du får ansvar for anvendelse af og vejledning i brugen af IT-udstyr samt AV-support for kolleger og ved møder/kurser. Installation og vedligeholdelse af printere, skærme, mobiltelefoner mv. vedligeholdelse og opdatering af infoskærme og monitors i lokaler.
Om dig:
- Du er praktisk orienteret og trives med en alsidig hverdag.
- Du har erfaring med eller flair for IT og teknisk udstyr.
- Du har gode samarbejdsevner og kan kommunikere i øjenhøjde med kolleger på tværs af organisationen.
- Du er ansvarsbevidst og detaljeorienteret, hvilket sikrer høj kvalitet i dit arbejde.
- Du er fleksibel og indstillet på at tage del i de opgaver, der opstår i dagligdagen.
- Du trives på en arbejdsplads, hvor der er let ved smil, og hvor du aktivt bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Din kommende arbejdsplads
Vi kan tilbyde dig en stilling i et stærkt fagligt miljø med stor handlefrihed og mulighed for at udfolde dig i et dynamisk, politisk og udviklingsorienteret miljø, hvor der er højt til loftet og attraktive ansættelsesforhold.
Vi har høje ambitioner og lægger vægt på kvalitet og samarbejde i en kultur, hvor omgangsformen er direkte, uformel og med god plads til humor.
Arbejdet foregår i Fjernvarmens Hus i Kolding, og der vil være et begrænset antal rejsedage i forbindelse med større arrangementer og møder rundt omkring i landet.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt ud fra kompetencer og erfaringer. Du vil indgå i Serviceteamet og referere til afdelingschef Naja Tang og have tæt samarbejde med de andre medarbejdere i afdelingen.
Dit næste skridt
Hvis du kan se dig selv i stillingen, har du allerede taget det første vigtige skridt. Det næste, du skal gøre, er at sende en kortfattet ansøgning og et CV via ansøgningsknappen nederst. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.Stillingsopslaget vil herefter blive fjernet.
Har du spørgsmål til jobbets indhold og tilrettelæggelse, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Naja Tang på telefon 2491 6027 eller ntc@danskfjernvarme.dk.