Pædagog til Guldregn

apartmentKøbenhavns Kommune placeRoskilde calendar_month 
Pædagog til Guldregn Apply for position Position typePædagog Application due22-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Genopslag. Har du lyst til at arbejde specialpædagogisk og tværfagligt på en arbejdsplads med høj faglighed og et fantastisk arbejdsfællesskab?
Hos os behøver du ikke have mange bolde i luften. Vi foretrækker, at du kan gribe og lægge dem i en overskuelig rækkefølge. Vi har stadig en enkelt ledig stilling og søger derfor videre efter den helt rigtige pædagog til det særlige dagtilbud Guldregn.
Guldregn er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Alle institutioner under Specialklyngen arbejder med børn med betydelige og varige psykiske og/eller fysiske handicap og er oprettet i henhold til Barnets Lov §82, §83 og §85. Om os I Guldregn er børnene i alderen 0-6 år og med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Vi er normeret til 30 børn, som er fordelt på fem stuer. Til at varetage den specialpædagogiske opgave med disse særlige børn er vi både pædagoger, medhjælpere samt fysio- og ergoterapeuter, som alle arbejder tæt sammen for at sikre den tværfaglige indsats.
I Specialklyngen har institutionerne flere pædagoger pr. barn sammenlignet med almindelige daginstitutioner, hvilket bl.a. er med til at give dig gode forudsætninger for fordybelse og nærvær med mindre børnegrupper. Derudover har vi et tæt samarbejde med tale-hørekonsulenter og psykologer, som bl.a. deltager ved sparring omkring enkelte børn eller på møder med forældre.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med kompetente, nærværende og positive medarbejdere en arbejdsplads med mulighed for indflydelse og medansvar en institution i rolige omgivelser med egen terapi og stor legeplads mulighed for udvikling af viden og faglige kompetencer bl.a. gennem supervision engageret tydelig ledelse og klar kommunikation Om dig Du er enten uddannet pædagog eller pædagogisk assistent Du fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, der kan skabe et roligt miljø omkring børnene Du ser tværfagligt samarbejde som en styrke i den specialpædagogiske praksis Du har interesse i at arbejde med PODD, PECS, tegn til tale og andre kommunikationsformer Du er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk Du vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle Tøv ikke med at sende din ansøgning, selvom du ikke har specialpædagogisk erfaring.

Som ny pædagog i Guldregn får du en mentor, som via vores introprogram vil sørge for at føre dig sikkert ind i vores hverdag. Det praktiske Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt og med ansættelse fra den 1. december 2025 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest. Guldregn ligger på Lykkebovej 9, 2500 Valby. Institutionens åbningstider er kl. 7.15-16.15 på alle hverdage. Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år.
Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar. Yderligere information Hvis du vil læse videre om vores pædagogik og hverdag så besøg Guldregns hjemmeside: Det særlige dagtilbud Guldregn og Specialklyngens hjemmeside: Specialklyngen Vi foretrækker, at du kommer forbi og hilser på os.

Så ring for at aftale et besøg, eller hvis du spørgsmål vedrørende stillingerne, kontakt pædagogisk leder Rikke Villy på 23 74 76 33. Søg via linket senest onsdag den 22. oktober 2025 Vi holder løbende samtaler. De sidste samtaler afholdes 28.-29. oktober 2025. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceRoskilde
Pædagog eller pædagogisk medarbejder til et fantastisk arbejdsfællesskab med dygtige kollegaer i vuggestuen i Trylleskoven Apply for position Position typePædagogik Application due20-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
arbejdsfællesskab? Hos os behøver du ikke have mange bolde i luften. Vi foretrækker, at du kan gribe og lægge dem i en overskuelig rækkefølge. Vi har stadig en enkelt ledig stilling og søger derfor videre efter den helt rigtige pædagog til det særlige dagtilbud...
apartmentRoskilde KommuneplaceRoskilde
Børnehuset Hyrdehøj søger hjertevarm pædagog med sans for organisering En af vores pædagoger har søgt videre til skoleverdenen og derfor søger vi måske dig! Vi er et børnehus, med to vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og huset midtpunkt - vores...