Pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen Smørklatten

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 
Pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen Smørklatten Apply for position Position typePædagogisk assistentPædagog Application due25-09-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Relationer og mangfoldige børnefællesskaber Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen Smørklatten.
Smørklatten er en del af Klynge IBA på Christianshavn som består af Blikfang, Børnehuset på Holmen, Børnebastionen, Krudthuset og Smørklatten. Vi er et lille, hyggeligt dagtilbud med kun to stuer beliggende lige ved Christianshavns Vold og tæt på både bus og metro.
Vi er en ny og ung medarbejdergruppe, som fik ny leder i april i år, så vi er i gang med at opbygge vores praksis ud fra nedenstående principper. Det allervigtigste, når man som helt lille starter i vuggestue, er at man møder voksne, som er gode til at danne relationer og skabe tryghed.
Vi arbejder med nærvær og nærhed til det enkelte barn, så de føler sig så trygge, at de kan begynde at danne relationer til de andre børn, at de udforsker deres omgivelser og at de synes, det er ok at blive afleveret om morgenen. Vi forstår omsorg, som det at man bliver set, som det hele menneske man er, og at man bliver mødt og spejlet i de følelser man har.
Det er den voksnes ansvar at sikre at alle børn har en tryg relation. Relationen er afgørende for at kunne arbejde med barnet, når det bliver udfordret. Derfor leder vi efter en pædagog eller PAU'er, der frem for alt kan være nærværende og mærke, hvornår nogen har brug for et knus, en hånd, hjælp til at finde ind i en leg, hjælp til at finde sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet.
Hvordan arbejder du med at skabe relationer til de børn, du skal have ansvaret for? Og hvordan sætter du dig selv i spil i forhold til børnene? Beskriv det i din ansøgning, så vi kan drøfte det ved samtalen. At mestre sit eget liv Vi arbejder med voksenunderstøttet selvhjulpenhed.
Når man ”kan selv”, når man oplever, at man mestrer sit liv og sin verden, vokser man. Derfor planlægger vi aktiviteter og ture så der er god tid til at børnene selv kan klæde sig på, hjælpe med at forberede aktiviteten eller gå selv på den tur, vi skal på.
Vi arbejder med små grupper om formiddagen, så der er tid til at understøtte det enkelte barn i forhold til nærmeste udviklingszone. Mangfoldige børnefællesskaber Vi arbejder systematisk med at få børnene til at opleve sig som betydningsfulde i forhold til fællesskabet.
Det sker både til samling, i aktiviteterne, i de små grupper, ved måltider og i garderoben, hvor børnene udover at hjælpe sig selv også hjælper hinanden. Mad Mad og måltider er omdrejningspunktet i Børnebastionen. Hos os bestemmer børnene selv, hvad de vil lægge på deres tallerken og i hvilken rækkefølge de vil spise deres mad.
Børnene hælder selv vand på og øser selv maden op på deres tallerkner. Under måltidet bliver den voksne siddende ved bordet og har primært fokus på at inkludere alle børnene i dialogen. Krop og sanser Vi laver en del pædagogiske aktiviteter, som involverer mad og som giver sanselige oplevelser: kartoffelmel, rå pasta og ris, smage på nye ting, spise ting fra naturen, dufte og lytte.

Når vi laver krea, er det med fokus på sansestimuli: børnene undersøger malingen, maler med fingrene, har god til at lege med materialerne. Vi arbejder systematisk med low arousal-lege. Og vi synger og danser meget – derfor vil det være dejligt, hvis du f.eks. spiller et instrument. Forventninger til dig Du skal have erfaring med at arbejde i en vuggestue Du skal have forståelse for, hvordan et lille barn ser og oplever verden Du skal have et fleksibelt mindset Du skal kunne skabe overblik og bevare roen i pressede situationer Du er god til relationsarbejde, både med børn, forældre og kollegaer Du har et særligt interesseområde, som du bruger aktivt i arbejdet med børnene Du kan læse mere på vores hjemmeside Ansættelsesforhold Der er tale om fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Fastansættelsen er fra 1. november 2025. Yderligere oplysninger Du er også velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mette Fjordside på 21 54 43 25, hvis du har yderligere spørgsmål. Hvis du kan se dig selv som en del af vores arbejdsplads, så send en motiveret ansøgning via linket nedenfor, hvor du forholder dig til de spørgsmål, vi stiller i stillingsopslaget.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Søg via linket senest torsdag den 25. september 2025 Jobsamtaler bliver holdt løbende samt tirsdag den 30. september. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Institutionen er tilknyttet Lundehusskolen, hvor størstedelen af vores børn går i skole. Arbejdstiderne er normalt mellem kl. 06.30-17.00, men blive omlagt i ferier og ved særlige arrangementer. Vi søger en pædagogisk assistent, der  •  kan tage ansvar...
apartmentGladsaxe KommuneplaceLyngby, 15 km fra København
Vi søger pr. 1. oktober 2025 pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter på 37 timer om ugen til hhv. barselsvikariat og fast stilling som flyver i huset. Barselsvikariatet løber forventeligt frem til november 2026. Troldehøj er et 0-6 års...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  03.  10.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Vi har brug for en pædagogisk assistent, som skal varetage alle opgaverne...