Samfundsvidenskabelig medarbejder søges til at følge Folketingets beslutninger til dørs
Så er det dig, vi leder efter! Om jobbet I Rigsrevisionen undersøger vi gennem større undersøgelser, om Folketingets beslutninger føres ud i livet, og om forvaltningen i ministerier, styrelser, statslige institutioner og regioner er effektiv.
Undersøgelserne afrapporteres som beretninger til Statsrevisorerne. Undersøgelserne tager som regel 9-12 måneder samlet set. Undersøgelserne gennemføres i små projektteams. Du bliver en del af et fællesskab, der er præget af høj arbejdsglæde, og hvor vi alle tager ansvar og sikrer et solidt fælles resultat.
Du er derfor god til at samarbejde, men løser også opgaver proaktivt og selvstændigt. På længere sigt kan du få mulighed for projektledelse. Du har også lyst til at fordybe dig i helt nye emner og områder, som du ikke kendte til på forhånd. Til undersøgelserne bruger vi de metoder, som giver den bedste indsigt i det valgte emne.
Det kan fx være omfattende dokumentgennemgang eller databaserede analyser. Du behøver ikke at være ekspert i forskellige analysemetoder, men have interesse og forudsætninger for at forstå og formidle analysens resultater på en lettilgængelig måde.
Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde i Rigsrevisionen, kan du læse nærmere her. Om kontoret Du vil blive ansat i 14. kontor, som består af 13 medarbejdere. Vi gennemfører undersøgelser på følgende områder: Udenrigsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Derudover udarbejder vi også tværgående undersøgelser. Vi udarbejder idéer til kommende beretninger, gennemfører undersøgelser, som afrapporteres som beretninger, og udarbejder notater, hvor vi følger op på fremdriften i de initiativer, som de ansvarlige ministre har lovet i forbindelse med tidligere beretninger.
Vi har i år afgivet en beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser og en beretning om uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø. P.t. er vi i gang med en undersøgelse af statens kriseberedskab og en undersøgelse af minimumstimetal og kompetencedækning i folkeskolen.
Om dig Du har erfaring med eller lyst til at arbejde i projekter. Du har et par års erfaring fra fx et departement, en styrelse, en kommune, en analyse- eller forskningsinstitution eller et konsulenthus, hvor du har fået indblik i den offentlige forvaltning.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for udenrigsområdet eller undervisningsområdet, som vi arbejder med i 14. kontor. Måske har du arbejdet med forvaltning af tilskud til uddannelsesinstitutioner eller udviklingsbistand. Er du nyuddannet, kan du også komme i betragtning.
Derudover er du samfundsvidenskabelig kandidat, fx cand.scient.adm., cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.soc., cand.jur. eller cand.polit. Vi forventer, at du: har gode samarbejdsevner og erfaring med at arbejde i teams kan sætte dig ind i nye og komplicerede problemstillinger på kort tid interesserer dig for, hvordan man driver en effektiv offentlig forvaltning er proaktiv og god til selvstændigt at løse opgaver arbejder grundigt og struktureret har et godt fagligt niveau, gode analytiske evner og talforståelse går op i tydelig og præcis skriftlig formidling og har interesse for visuel fremstilling har godt humør og lyst til at bidrage til et godt arbejdsfællesskab.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stine Dahlgaard på tlf. 33 92 84 05 eller souschef Kathrine Kühl på tlf. 33 92 85 88. Om Rigsrevisionen Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed.Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder. Du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første 3 år af din ansættelse.
Det giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionen og udbygger løbende dine kompetencer. Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest. Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk. Ansøgning Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 10.
november 2025. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25. Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge. Rigsrevisionen fører kontrol med regeringen på vegne af Folketinget.
Det gør vi ved at belyse, om Folketingets beslutninger bliver til virkelighed. Vi ser især på områder, hvor statens midler ikke forvaltes ordentligt, eller hvor den politisk aftalte indsats og service ikke bliver leveret. Vi udfører årsrevision og større undersøgelser.
Vi har en unik position i det danske samfund. Vores mandat giver os uindskrænket adgang til alle offentlige informationer og data i forbindelse med udførelsen af vores opgaver. Application due10-11-2025 Start date01-01-2026 Work hours Position category Position categoryAC-medarbejder Workplace Homepagehttps://www.rigsrevisionen.dk Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Nicoline Wissendorf Funder 33928376 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] More vacant positions Follow us