Er du vores nye Digital Designer?

apartmentAdhost ApS placeAarhus calendar_month 

Digital Designer til Adhost

Vi søger en digital designer til et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt og ansættelse som minimum til og med september 2026 – med mulighed for forlængelse.

Vi leder efter en designer, der kan udvikle stærke visuelle elementer på tværs af marketing og web – og som samtidig har flair for at arbejde med hjemmesider i WordPress.

Hos Adhost får du din daglige gang på Marselisborg Havn, hvor du bliver en del af en flad organisation, et stærkt kollegialt sammenhold og en arbejdsplads med både havudsigt og højt til loftet. Vi vægter trivsel og godt humør lige så højt som høj kvalitet i vores leverancer, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i et miljø, hvor mennesker trives.

Rollen

Som Digital Designer hos Adhost får du en central rolle i at udvikle visuelt stærke løsninger for vores kunder.

Du kommer til at arbejde med alt fra kampagnemateriale, annoncer og content til sociale medier til design og opsætning af websites i WordPress. Det betyder, at du både skal kunne tænke kreativt og visuelt – men også have forståelse for, hvordan dine designs fungerer i praksis på web.

Du arbejder i krydsfeltet mellem design, marketing og webudvikling. Opgaverne spænder bredt fra branding og visuelle identiteter til konkrete marketing-assets og websites, hvor du er med hele vejen fra idé til færdig løsning.

Hos os er design ikke bare æstetik – det er et værktøj til at skabe effekt. Derfor forventer vi, at du arbejder bevidst med målgrupper, budskaber og performance i dine løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har stærke kompetencer inden for design og visuel identitet
  • Er erfaren bruger af Adobe-suiten (Photoshop, Illustrator, InDesign) og Figma
  • Kan udvikle kreative koncepter og omsætte dem til konkrete assets
  • Har erfaring med WordPress og kan opsætte og tilpasse websites (fx Elementor, Divi, WP bakery eller lign.)
  • Kendskab til HTML/CSS er et plus, men ikke et krav
  • Har forståelse for UX/UI og hvad der skaber gode brugeroplevelser
  • Trives med en varieret hverdag med både store og små opgaver
  • Er struktureret, detaljeorienteret og tager ansvar for dine leverancer

Derfor skal du vælge Adhost

Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at blive en vigtig del af et bureau, hvor dine idéer og din indsats bliver set, hørt og brugt.

Du får:

  • En alsidig rolle med både kreative og tekniske opgaver
  • Mulighed for at arbejde med både marketing, web og print
  • Stor grad af frihed til at præge dine projekter og løsninger
  • Et stærkt fagligt miljø med sparring og videndeling
  • Korte beslutningsveje og minimal bureaukrati
  • Mulighed for løbende udvikling inden for design og digitale løsninger
  • Kontor på Marselisborg Havn med inspirerende rammer
  • Løn efter kvalifikationer

Praktisk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Klena på nk@adhost.dk eller 30 70 70 53.

Ansøgning og CV sendes til nk@adhost.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Arbejdssted: Marselisborg Havnevej 28, 8000 Aarhus C
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer

Start: Hurtigst muligt

electric_boltStraks start

Designer — Project Hire

apartmentYazenplaceDanmark
designer to help lead the way on a focused 4-month project. At Yazen Health, we revolutionize obesity treatment. As the largest digital obesity clinic in Sweden and one of the fastest-growing companies in Europe, we're at the forefront of the obesity drug...
apartmentBurger King NSPplaceAarhus
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
placeAarhus
360 Service Company søger en serviceminded og grundig medarbejder til rengøring af fraflytningslejligheder. Vi har travlt og søger derfor en ny kollega med opstart snarest muligt. Arbejdet foregår primært i dagstimerne og består af klargøring og...