Vikar til vågne nattevagter – Børnehusene Stjernen
Nogle er mobile, andre har brug for fuld støtte. Flere kommunikerer via alternative kommunikationsformer. Vi arbejder tværfagligt og ud fra KRAP med fokus på trivsel, livskvalitet og reel medbestemmelse. Dokumentation og refleksion i Nexus er en naturlig del af hverdagen.
Arbejdet Som vågen nattevagt er din vigtigste opgave at sikre, at børnene og de unge får en tryg og rolig nat. Nogle vil have brug for tilsyn eller være vågne dele af natten – derfor skal du kunne holde dig vågen hele vagten og bidrage både praktisk og pædagogisk.
Vi dokumenterer i Nexus, og du bliver en aktiv medspiller i at omsætte hverdagens observationer til læring og kvalitet. Introduktion og faglig udvikling Du får en tryg og struktureret introduktion til både borgeropgaver og samarbejdsformer. Som en del af Handicapcenter Fyn får du adgang til fælles introduktionsforløb, medicinkursus, vikarmøder og undervisning i nænsomt nødværge.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start — men at du har lyst til at lære. Samarbejdet Du er aldrig alene på arbejde – der er altid både faglærte og ufaglærte kolleger til stede. Hos os har alles stemme værdi, og vi forventer, at du bidrager aktivt til kerneopgaven og samarbejder tæt med dag- og aftenpersonalet om mål og risikoprofiler.
Vi arbejder i en kultur med psykologisk tryghed, hvor fejl ses som læring, og hvor du kan regne med, at både kolleger og ledelse står bag dig i svære situationer. Om dig Vi søger dig, der har et stærkt børnesyn og ser muligheder frem for begrænsninger.
Du er rolig, tydelig og nærværende – også i pressede situationer. Du arbejder anerkendende og systematisk og er stærk i relationsarbejdet. Du er nysgerrig, omsorgsfuld og fagligt reflekteret – og bidrager naturligt til fællesskab og udvikling.
Erfaring er et plus – ikke et krav. Arbejdstid og vilkår Arbejdstiden ligger mellem kl. 21.30 og 08.30. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale. Ansøgning Send din ansøgning med CV, evt. uddannelsesbevis og relevante bilag elektronisk senest den 25.
november 2025. Vi afholder samtaler løbende, da vi forventer at ansætte flere vikarer. Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Bøg Meszaros på telefon 30 51 65 27 eller mail kbm@rsyd.dk. Læs mere om os på hjemmesiden. Hos os får du ikke bare et arbejde – men et meningsfuldt arbejde, hvor dine kompetencer er med til at skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for børn og unge, der har brug for os hele døgnet I Handicapcenter Fyn tilbyder vi botilbud samt aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
De fleste borgere bruger alternative kommunikationsformer, og har mulighed for et livslangt tilbud hos os. Borgerne har sammensatte og til tider komplekse problemstillinger og dermed behov for et højt specialiseret og tværfaglig indsats med afsæt i den rehabiliterende arbejdsform.Kommuner fra hele landet køber pladser hos os, med en overvægt af syddanske kommuner. Vi arbejder med pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser, pleje, omsorg og sociale aktiviteter. Vi lykkes når borgeren oplever mest mulig livskvalitet og meningsfuldhed i hverdagen.
Se vores kerneopgaveformulering her: kerneopgave Handicapcenter Fyn har et fælles fagligt fundament. Vi har en uddannelsesplan, som sætter rammen for hvordan du introduceres i arbejdet, når du ansættes hos os, og hvilken grunduddannelse du vil blive tilbudt over tid.
Vi har sundhedsordning for dem, som ikke har det via eget pensionsselskab. Vi har også en personaleforening, som du vil blive tilbudt at være medlem af. Region Syddanmark har en feriefond, hvor du kan leje ferieboliger i ind- og udland. DepartmentHandicapcenter Fyn, Region Syddanmark Position categoryOmsorgsmedhjælper Work hoursArbejdstiden ligger mellem kl.
21.30 og 08.30. WorkplaceOdense Contact Kasper Bøg Meszaros Afdelingsleder 30516527 Reference233960 Application due25-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print