Erhvervssupporter til Erhvervsservice i Aars
Så er du måske den erhvervssupporter, vi mangler i Erhvervsservice. Du får arbejdssted i Aars, som er et af sparekassens hovedcentre, og du bliver erhvervssupporter nummer tre i teamet. Vi er sammen med Foreningsservice en del af Kundeservice, hvor vi i alt er 47 engagerede kollegaer.
Om teamet Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads, hvor vi vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, ligesom vi altid er klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det. Vi har tillid til dig, når du løser dine opgaver, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
I Erhvervsservice arbejder vi efter princippet ”Sparekassen Danmark er åben for alle erhvervskunder – hvis bare de er ærlige, og vi forstår, hvad de laver”. Vi møder kunderne med tillid og sund fornuft, men også med et stort fokus på reglerne.
Hvis man lever op til dem, så er vi rigtig gode til at finde de produkter, der giver mening – også ud over den basale erhvervskonto. I det daglige fordeler vi arbejdsopgaverne efter devisen, at "alle kan alt, men arbejder mest med det, der motiverer mest".
Vi tror på, at vi gør hinanden bedre, hvis vi åbent siger tingene, som vi ser dem, siger erhvervssupporter Gentian Zogaj om afdelingen. Som erhvervssupporter i Erhvervsservice bliver din daglige leder afdelingschef Ann Myrup Sanderson. Arbejdstiden er som udgangspunkt fra klokken 8.15 til 16.15 mandag til torsdag og klokken 8.45 til 16.15 fredag.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet, med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om jobbet Du skal lave løbende opfølgning på nye og eksisterende basale erhvervskunder.
I dialogen med de eksisterende kunder vil typiske opgaver være tilpasning af netbank, bestilling af kort, ajourføring af kundekendskab og så videre.Du kommer også til at stå for kundedialogen i forbindelse med screening og eventuel onboarding af nye basale erhvervskunder.
For både eksisterende og nye kunder ligger der desuden en opgave i at tilbyde dem de produkter, som ikke kræver kreditbevilling.
Vi søger en person, der trives med kundekontakt, arbejder struktureret og har lyst til at blive en del af et engageret team.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide Din baggrund er ikke afgørende, men du kunne for eksempel arbejde som kunderådgiver eller supporter i dag.
Du har en god forståelse for erhverv og kan vurdere både forretningsmodeller, budgetter og ejersammensætninger – eller også har du motivationen for at lære det.
Vi forestiller os, at du har følgende profil: Du har stor interesse for at gennemføre kundesager og sætter en ære i, at tingene er i orden.
Du er god til at føre en konstruktiv dialog, men heller ikke bange for at give et nej og stå ved det.Du bidrager med din konstruktive tilgang.
Du forstår at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov.
Du nyder at arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.
Du kan træffe beslutninger baseret på sund fornuft.
Du er engageret og er god til at knytte bånd med mennesker.
Du skal være klar til at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer, bringe god energi til arbejdsdagen og medvirke til et godt kollegialt og fagligt miljø.
Du bliver motiveret af at skabe resultater sammen med dine kollegaer.
Mere information Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Ann Myrup Sanderson
- Afdelingschef Tlf.: 96575173 Mobil.: 24829930 ams@spard.dk Vinnie Skov
- Chef for kundeservice Tlf.: 82229477 Mobil.: 30466298 vsk@spard.dk Christina Bach
- HR-konsulent Tlf.: 82229520 Mobil.: 40255987 cb@spard.dk Ansøgning Søg jobbet hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid: Fuldtid Læs mere Sparekassen Danmark i tal 6.
største pengeinstitut i Danmark 387.000 kunder 1700 ansatte 69 adresser Landets største garantsparekasse