Socialrådgiver søges til Klinik for Spiseforstyrrelser
Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, i Klinik for Spiseforstyrrelser i Roskilde, er en stilling som socialrådgiver ledig fra 01.06.2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Du vil være tilknyttet både børn/ungeteamet samt voksenteamet.
Kompetencer- Uddannet socialrådgiver, socionom eller socialformidler
- Gerne erfaring fra arbejdet med børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres familier
- Gerne erfaring med arbejdet med alvorlige spiseforstyrrelser
- Erfaring med familiearbejde
- Forvaltningserfaring, gerne fra børne- og familieområdet
- Evne til konstruktivt og udviklende samarbejde
- Selvstændigt kunne forestå varetagelse af specifikke socialrådgiveropgaver
- Evner til koordinering af indsatser, herunder tværgående samarbejde og netværksmøder
- Kunne bidrage med socialrådgiverfagets specialviden i forhold til de tværfaglige teams i klinikken
Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser
Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, i gruppe eller gennem familieterapi.Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: Et børn/unge-team, voksenteam, dagbehandling og BED-team. Denne stilling er knyttet til børne/ungeteamet og voksenteamet. Der arbejdes på tværs af faggrupper, herunder læger,
psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer. Behandlingstilgangen i børne/ungeteamet er familiebaseret og gruppebaseret og der tilbydes psykoedukation til patienter og pårørende.
Arbejdsopgaver- Indgå i den kontinuerlige undersøgelses- og behandlingsplanlægning og bidrage i dette med solid monofaglig viden
- Varetage specifikke socialrådgiveropgaver i forbindelse med udredning, undersøgelse og behandling
- Samarbejde med patientens netværk og kommunen samt indhente oplysninger, der vil have indflydelse på patientens forløb
- Være ansvarlig for kontakt til og samarbejde med socialforvaltning/kommune og andre relevante samarbejdspartnere for børn, unge samt voksne.
- Være ansvarlig for udarbejdelse af skriftlig materiale til socialforvaltning/kommune og andre relevante samarbejdspartnere
- Have relevant patient- og pårørendekontakt
- Kontinuerligt indgå i samarbejde i behandlertemaet
- Være den tværgående fagperson for patienter der overgår fra døgnafsnit til klinik eller omvendt
- En grundig introduktion
- At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
- Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige monofaglige og tværfaglige kollegaer
- Faglig tilknytning til socialrådgivere i Afdeling for Børne- Ungdomspsykiatri, Region Sjælland
- Inddragelse i arbejdsopgaver vedrørende undervisning og supervision i relation til faglig viden og erfaring
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst. Funktion og arbejdsopgaver i denne stilling er til Center for Spiseforstyrrelser som helhed med primær tilknytning og ledelsesmæssig reference til klinikkens afsnitsledere,Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen.Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Henvendelse til klinik for spiseforstyrrelser, oversygeplejerske Ninna Lundsgaard og afsnitsledende overlæge Dasirije Ljoki.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: d. 18/5-25.Samtaler: 21/5-25.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv.Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende.Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv.Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende.Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.