Huset Momentum søger en kontaktperson med uddannelse som socialrådgiver, socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller lign. Vi søger ligeledes faste vikarer

apartmentHuset Momentum placeFrederiksberg calendar_month 

Huset Momentum er et midlertidigt botilbud jf. Servicelovens § 110 med plads til op til 12 beboere, som er akut hjemløse. Fælles for målgruppen er, at de mangler et midlertidigt sted at bo, mens de forsøger at finde en mere stabil boligsituation.

Beboerne i Huset Momentum er motiverede med ingen ubehandlede diagnoser og er uden aktivt misbrug.

Vil du bidrage til, at vi sammen skaber de bedste betingelser for deres trivsel, udvikling og livskvalitet? Så er det dig, vi søger!

Vores nye kollega
  • Har erfaring inden for hjemløseområdet og kendskab til Housing First-principperne samt § 110-tilbud
  • Er uddannet socialpædagog, socialrådgiver, pædagogmedhjælper, sosu-hjælper eller sosu-assistent eller lign.
  • Har kendskab til narrativ metode, MI, empowerment og ADL-træning
  • Er empatisk, respektfuld og forstår den enkeltes livssituation
  • Kan arbejde skiftende arbejdstider (07.00-22.00)

Stillingen er 37 timer. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan fremvise en ren straffeattest.

Vi tilbyder
  • Et kollegialt fællesskab med erfaring inden for det socialfaglige område
  • Ekstern supervision en gang om måneden
  • Mulighed for kurser, efteruddannelse og karriereudvikling
  • Fokus på fysisk og mentalt velvære, med teamtræning, udviklende samtaler og sociale arrangementer
Din rolle i Huset Momentum
  • Helhedsorienteret indsats omkring beboerne med fagligt fokus
  • Du skaber overblik og kan følge op på mål og delmål for de beboere, som du er kontaktperson for
  • Opsøgende og igangsættende om ADL-opgaver
  • Omsorg og støtte til beboernes daglige gøremål
  • Initiativtager og kan lede aktiviteter både i og uden for huset, samtidig med at du inddrager beboerne aktivt i planlægning og gennemførelse
  • Samarbejde med faglig koordinator om beboerens ophold, status, handleplansmøder
  • Daglig journalføring og dokumentation af den socialfaglige indsats

Yderligere info

Ansøgningsfristen er 26.05.2025. Vi indkalder løbende til samtaler. Ansøgning og CV sendes på mail til: ll@momentumkbh.dk

Vi lægger stor vægt på, at du i din ansøgning konkretiserer dine erfaringer og kompetencer med eksempler fra din praksis, eller beskriver, hvordan du ønsker at løse opgaverne i det daglige arbejde som kontaktperson.

Huset Momentum er mangfoldigt. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Laila Lalsdatter, telefon 5190 0991, eller på mail ll@momentumkbh.dk

Du kan læse mere om os på: www.momentumkbh.dk

apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceFrederiksberg
Vi søger dygtige, omsorgsfulde social- og sundhedsassistenter til at være en tryg støtte omkring en glad og velfungerende baby på 6 måneder med trachestomi, som bor på Frederiksberg sammen med sine forældre og sin søde storesøster på 2,5 år...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
i deres eget hjem? Trives du med ansvar, disponering og at skabe struktur i hverdagen? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent! Om jobbet Vi søger en engageret og ansvarsbevidst social- og sundhedsassistent til vores udekørende hjemmeplejeteam...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  22.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Plejehjemmet Nybodergården søger fagligt dygtig social- og sundhedsassistent i dagvagt 37 timer pr. uge med weekendvagt hver 4...