Sporskiftepædagog søges til Den Grønne Giraf – 30 timer i børnehaven - København
Søg jobbet
Område: PædagogikAnsøgningsfrist:
- 08.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er du i gang med et sporskifte til pædagogfaget og har lyst til at udvikle dine pædagogiske kompetencer i en hverdag med tydelige rammer, høj faglighed og nærvær? Så har vi stillingen til dig!
Stillingen er på 30 timer med planlagt 4-dages uge – og med mulighed for fastansættelse som pædagog på 37 timer ved endt uddannelse.
Vi gør det nemt at være god – for både børn og voksne
I Den Grønne Giraf arbejder vi ud fra metoden “Vi gør det nemt at være god”. Det betyder, at vi møder børnenes handlinger med nysgerrighed og en tro på, at der altid er en god intention bag – og vi skaber rammer, hvor det også er nemt at være en god pædagog.
Vi prioriterer faglighed og refleksion højt. Derfor har vi strukturerede ugentlige stuemøder, som sikrer tid til planlægning, børneperspektiv og evaluering.
I hverdagen arbejder vi med små grupper formiddag og tydelig rollefordeling i ydertimerne, hvor du indgår som enten flyver, fordyber eller omsorgsgiver. Det skaber ro, overblik og nærvær for både børn og voksne.
Hvad tilbyder vi dig som sporskiftepædagog?- En stilling på 30 timer ugentligt i vores børnehave med fokus på relationer, trivsel og sproglig udvikling
- En fast 4-dages arbejdsuge
- Mulighed for fastansættelse som pædagog (37 timer) ved endt uddannelse
- Et fagligt og omsorgsfuldt fællesskab med systematisk refleksion, tidlig opsporing og et stærkt fokus på børneperspektivet
- Et struktureret og grundigt modtagelsesforløb med fast sparringsmakker og introduktion til kollegaer og pædagogisk praksis
- Et miljø præget af høj faglighed, udviklingslyst og gode kollegiale relationer
- Adgang til sundhedsordning via Falck – fx fysioterapeut og kiropraktor.
Om os – Den Grønne Giraf
Vi er en integreret institution i hjertet af Nørrebro med 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn fordelt på i alt syv stuer. Vi har skønne udearealer direkte tilknyttet alle stuer og et stærkt tværgående samarbejde i huset.
Vores personalegruppe består af engagerede og stabile kollegaer. På hver stue arbejder to pædagoger og en medhjælper/sporskiftepædagog, og mange af vores medhjælpere er selv i gang med pædagoguddannelsen – det skaber en stærk faglig kultur med fokus på læring og sparring.
Læs mere om os på vores hjemmeside.
Vi søger dig, der- Er i gang med et sporskifte og brænder for pædagogfaget
- Har lyst til at gøre en forskel for børns hverdag, trivsel og udvikling – særligt med fokus på leg, sprog og bevægelse
- Ser hverdagsrutiner som vigtige læringsrum og trives i børnehøjde
- Er nysgerrig, refleksiv og vil være med til at udvikle vores praksis i fællesskab
- Er tydelig, samarbejdende og tager ansvar – både alene og i tæt samspil med kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen med opstart den 1. september 2025 eller efter aftale.
Ved endt uddannelse overgår stillingen til en fast pædagogstilling på 37 timer om ugen.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I Københavns Kommune får du som uddannet pædagog en højere løn end i de fleste kommuner – se mere på www.kk.dk/paedagogloen.
Har vi fanget din interesse?Så kontakt pædagogisk leder Sara Trantel Glad på telefon 24 75 85 57 for spørgsmål eller en rundvisning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest fredag den 15. august 2025