Production Planner til højteknologisk produktionsvirksomhed

apartmentWeibel Scientific A/S placeLillerød calendar_month 
Production Planner til højteknologisk produktionsvirksomhed Har du lyst til at bruge dine planlægningsevner hos en global markedsleder med in house produktion? Hos Weibel bliver du en del af en teknologidrevet virksomhed, hvor faglighed og højt tempo går hånd i hånd.
Vi producerer det meste af værdikæden under ét tag – fra mekanik på vores egne CNC-maskiner, over til print på en moderne SMT‑linje og til avancerede mikrobølgemoduler. Vi oplever markant vækst, der skal understøttes af en udvikling af produktionen til et moderne produktionsflow baseret på velkendte Lean principper.
Derfor søger vi en Production Planner, der vil være med til at opretholde struktur, stabilitet og effektivitet i vores planlægningsfunktion. Du bliver en del af et stærkt team på ni planlæggere – og vi glæder os til at få dig med ombord. Skab overblik, flow og forudsigelighed Som Production Planner er du helt central i den daglige styring og planlægning af vores produktion.
Du får ansvaret for at planlægge centrale dele af produktionen både til kundeordrer og interne udviklingsprojekter og sikre, at vores planlægning kører smidigt og effektivt. Dine vigtigste værktøjer bliver Microsoft Business Central og vores finplanlægningssystem RobEx.

Du får selvstændigt ansvar for flere arbejdscentre, og du bliver den, der gør processer og kapaciteter til et stabilt output fra produktionen. Du vil derfor: Planlægge produktionen med fokus på kapacitet, ressourcer og flow Arbejde tæt sammen operationelt med driftsledere og projektledere Sikre et stabilt og forudsigeligt produktionsforløb Holde transaktionsdata valide og opdaterede delvist med hands-on Kommunikere leveringstider, status og milestones tydeligt til projekter Spotte kapacitetsudfordringer i god tid – og finde løsninger Struktureret, skarp og samarbejdsorienteret Som person trives du i en hverdag, hvor ting ændrer sig – og hvor godt humør og tæt teamwork er en vigtig del af succesen.

Du er nysgerrig på at udfordre måden, vi gør tingene på, og du tager ejerskab for at få planerne til at lykkes. Vi forestiller os, at du har: Mindst 5 års erfaring med produktionsplanlægning i en ordreproducerende teknologivirksomhed Solid erfaring med ERP-systemer – gerne Business Central En struktureret tilgang og sans for detaljer Skarpe kommunikationsevner og evnen til at skabe overblik Interesse for Lean og lyst til at forbedre processer løbende Weibel og dit nye team Vores team er en del af vores produktionsafdeling, som i dag består af 160 medarbejdere, der beskæftiger sig med alt fra indkøb, lager, elektronikproduktion, mekanikproduktion til radarmontage.

Weibel er primært beliggende i Allerød, hvorfra vi sælger, udvikler og producerer vores produkter. Vi samarbejder tæt i mindre teams og på tværs af organisationen, vi deler viden og erfaringer og hjælper hinanden med at flytte opgaverne fremad.
Vores ambition er at gøre en forskel for vores kunder og tage samfundsansvar. Vi tror på, at dette opnås gennem en stærk vinderkultur og samarbejde. Ansøgning og kontakt Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakt Head of Planning, Henrik Hartvig Jørgensen, på +45 60 21 69 15 eller hnj@weibel.dk. Ansøgningsfrist er den 15. marts 2026. Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig. Om Weibel Scientific Weibel Scientific A/S er en dansk ingeniørvirksomhed i kraftig vækst, der udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar, missilforsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Den danskejede virksomhed er verdens førende inden for udvikling af Doppler-radarer og har siden sin etablering i 1977 leveret flere end 5.000 radarer til mere end 40 lande. Weibel har de seneste år investeret betydeligt i at insource alle dele af produktion og udvikling til sine produktionshaller i Allerød, hvor virksomheden har hovedkvarter og holder godt +450 medarbejdere beskæftiget.

Læs mere på www.weibelradars.com Jobbtype Planlægger Søknadsfrist 15-03-2026 Spørsmål om stillingen Henrik Hartvig Jørgensen Head of Planning E-mail +45 60 21 69 15 E-mail E-mail E-mail E-mail Hjemmeside https://weibelradars.com/ Arbeidssted Allerød Følg oss

business_centerHøj løn

Rengøringsassistent

apartmentChemoMetec A/SplaceLillerød
Careers Investor Relations Order Here English French German English French German Japanese Japonaise japanisch Products Instruments NucleoCounter® Instruments NucleoCounter® NC-3000™ NucleoCounter®...
apartmentLidl Danmark K/SplaceLyngby, 15 km fra Lillerød
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
electric_boltStraks start

Regnskabsmedarbejder

apartmentPaychex EuropeplaceLillerød
Career Jobs English Dansk Deutsch LoginMy profileMy profile Regnskabsmedarbejder hos Paychex Europe Med reference til head of accounting søger Paychex Denmark en erfaren...