Informationsspecialist til undervisning og vejledning i informationskompetence og digital dannelse på Roskilde Universitetsbibliotek
På Roskilde Universitet har de studerende allerede fra deres første semester et stort behov for gode informationskompetencer på grund af RUC’s særlige problemorienterede projektlæringstilgang (PPL), hvor studerende arbejder projektbaseret oftest i grupper.
På RUb understøtter vi dette ved at undervise i digital dannelse og god akademisk praksis som litteratursøgning, referencehåndtering, datamanagement, ophavsret og kunstig intelligens. Vi samarbejder med studieledere og undervisere om at skabe lige adgang til informationskompetencer og digital dannelse for RUC’s studerende.
Vi søger en kollega til vores undervisningsteam, hvor du skal undervise og deltage i udviklingen af vores undervisningstilbud i den indlejrede undervisning på RUC på bachelor og kandidatniveau. Derudover skal du deltage i vores vejledningsaktiviteter gennem vores populære service Book en Bibliotekar.
Du vil også indgå i samarbejder på tværs af RUb’s teams, f.eks. er der opgaver i samarbejde med brugerbetjening, hvor der er strategisk fokus på udviklingen af samarbejdsflader og servicetilbud til de studerende i bibliotekssalen. Derudover arbejdes der også på tværs af hele Det Kgl.
Bibliotek. Dine arbejdsopgaver Undervisning af studerende inden for digital dannelse og god akademisk praksis. Deltage i afholdelse af litteratursøgnings- og referencecafeer i bibliotekssalen. Udarbejde online vejledningsmateriale til bl.a. libguides.ruc.dk. Vejledning af studerende. Deltage i udviklingen af studenterrettede og studenterinddragende aktiviteter i bibliotekssalen.
Kompetencer Det er vigtigt, at du kan veksle mellem at arbejde selvstændigt og i teams, er udadvendt, serviceminded og trives med en vis mængde driftsarbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du opfylder et eller flere af nedenstående kriterier: Du motiveres af arbejde med mennesker og relationer.
Du er uddannet bibliotekar eller har en relevant kandidatuddannelse gerne med en informationsvidenskabelig baggrund. Erfaring med undervisning og formidling i forskellige formater til forskellige målgrupper (forelæsninger, workshops, undervisningsaktiviteter, facilitering, online undervisning).
God evne til at sætte dig ind i forskellige faglige problemstillinger og analysere studerendes informationsbehov. Interesse for studerendes digitale dannelse og informationskompetencer. Interesse for – og gerne kendskab til generativ kunstig intelligens og informationssøgning.
Engelsk på et højt niveau både mundtligt og skriftligt, da en del af vejledningen og undervisningen vil foregå på engelsk. Nysgerrig efter eller evt. viden om RUC’s særlige fokus på problemorienteret projektlæring. Kendskab til universitetsområdet, undervisning på gymnasiale uddannelser eller lignende vil være en fordel, ligesom vi også vil se positivt på en naturvidenskabelig baggrund eller anden faglig specialisering.
Vi tilbyder Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kollegiale relationer og stort fokus på vores brugere. Vi vil sørge for, at du i løbet af din introduktionsperiode kommer rundt i afdelingens forskellige opgaver, så du får indsigt i universitetsbibliotekets område og forståelse for den ekspertise, det kræver at være informationsspecialist hos os.
Roskilde Universitetsbibliotek er en del af det Kgl. Bibliotek og består af ca. 20 ansatte med forskellige baggrunde. Roskilde Universitetsbibliotek er organiseret i teams, der arbejder sammen om drift og udvikling af arbejdsopgaver. Dit daglige arbejde vil være lokalt i Trekroner i tæt lokalt samarbejde med dine kollegaer på Roskilde Universitetsbibliotek.
Samtidig vil der være samarbejde, samt service- og kompetenceudvikling på tværs af Det Kgl. Bibliotek med især medarbejdere på Københavns Universitetsbibliotek i Det Kgl. Biblioteks område for Biblioteksservice og Partnerskaber. Hvis du vil vide mere om Roskilde Universitetsbibliotek og vores services til forskere og studerende, kan du gå på opdagelse i vores LibGuides her: https://libguides.ruc.dk/frontpage/velkommen Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten.
Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek. Det forudsættes desuden, at dette kan opretholdes under hele ansættelsen. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid.Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause. Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde. Praktiske oplysninger Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningen skal være modtaget senest 8. april. Vi forventer at holde samtaler i uge 16 og 17. Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Gitte Andersen på mail: gand@kb.dk. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf.
7244 0644. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Fakta Application due08-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeInformationsspecialist WorkplaceRoskilde Workplace Contact Gitte Andersen Afdelingsleder E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.kb.dk/ Share/Print