Peermedarbejder søges til børne- og ungdompsykiatriens døgnafsnit Aabenraa
Og ønsker du at bruge dine erfaringer til at støtte og inspirere andre i en svær livssituation? Så er det måske dig, vi søger som peer-medarbejder! Hvad er en peer-medarbejder? En peer-medarbejder er en person, der har levede og bearbejdede erfaringer med psykisk sygdom – enten som patient (patientpeer) eller som pårørende (pårørendepeer eller forældrepeer) – og som bruger disse erfaringer professionelt til at støtte patienter og pårørende i psykiatrien.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor du samarbejder med blandt andet sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, læger og lærere. Dine opgaver som peer-medarbejder kan være: Være tilgængelig i miljøet og skabe nærvær og mulighed for uformelle samtaler Give håb og spejling gennem dine erfaringer – både til patienter og pårørende Afholde individuelle samtaler Deltage ved modtagelse af patienter og pårørende Deltage i behandlingssamtaler, hvor det er ønsket Støtte brobygning mellem patienter, pårørende og personale Indgå i miljøterapeutiske aktiviteter (f.eks. spil, måltider, samvær) Bidrage ved pårørendecaféer og lignende arrangementer Understøtte det tværsektorielle samarbejde Indgå i faglig sparring og udvikling i teamet Vi lægger vægt på, at du: Har bearbejdede erfaringer som enten patient eller pårørende til en ung med psykisk sygdom Har lyst til at bruge dine erfaringer til gavn for andre i lignende situationer Er god til at samarbejde, reflektere og kommunikere tydeligt Kan adskille egne erfaringer fra rollen som peer-medarbejder Har evt.
erfaring fra tidligere ansættelser – gerne i sundhedsvæsenet Uddannelse og netværk Som peer-medarbejder deltager du i et obligatorisk 15-dages peerkursus i Vejle sammen med andre nyansatte peers. Kurset giver dig de nødvendige redskaber til at bruge dine erfaringer professionelt.Du vil desuden blive en del af et netværk af peer-medarbejdere på tværs af Region Syddanmark. Praktisk Stillingen er på 20 timer/uge, men kan fordeles på 1 eller flere peermedarbejdere, hvis der ønskes lavere timeantal. Du refererer til oversygeplejersken i afdelingen Tiltrædelse: 1/12 2025 Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst Ved ansættelse skal der kunne fremvises ren straffe- og børneattest samt referencer Om afdelingen Børne og ungdomspsykiatrisk dag-og døgnafsnit i Aabenraa søger lige nu 1 ny peermedarbejder, som brænder for psykiatri, og som har lyst til at arbejde med børn og unge i alderen 13-17 år og deres pårrørende.
Vi har i døgnafsnittet 18 sengepladser. Vi er et integreret afsnit, hvilket betyder, at vi har rammerne til, at have både et åbent, - og lukket afsnit. Vi arbejder i dagligdagen teambaseret og tværfagligt, og vægter samarbejdet med patienten og familien højt.Afsnittet har et godt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, pædagoger, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, SOSU assistenter, socialrådgivere, musikterapeuter samt studerende og elever. Vi arbejder kontinuerligt med konfliktnedtrapning gennem Safewards samt kommunikativ deeskalering for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Læs mere Du kan læse mere om rollen som peer-medarbejder og det tilhørende kursus her: https://psykinfo.regionsyddanmark.dk/uddannelse-og-arbejdsmarked/peermedarbejdere Har du spørgsmål? Er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Channie Brorly, på telefon 61615639, eller på mail Channie.bjornskov.brorly@rsyd.dk. Ansøgningsfrist: 20/10 2025 Samtaler afholdes: 27/10 2025 Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi.Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år. Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.
DepartmentBørne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark Position categoryPeer-medarbejder Work hoursDag/aften, fleksibelt. WorkplaceAabenraa Contact Reference233760 Application due20-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print