Key Account Manager (KAM) – Automation til CNC-maskiner/metalbranchen
Robot Nordic er en yngre virksomhed i et fremadstormende og spændende marked. Robot Nordic står for udvikling af fuldautomatiske produktionslinjer med integration af standardrobotter og specialdesignede automationsceller.
Robot Nordic blev solgt til DUROC Machine Tool (DMT) juli 2024. I den forbindelse kigger vi ind i en solid vækst hvor du bliver nøglepersonen ind til dette marked.
DMT er ejet af den svenske koncern DUROC AB som er særdeles velfunderet.
DMT leverer maskiner til metalbranchen og har et stærkt fundament hos både nye og eksisterende kunder.DUROC og Robot Nordic søger en engageret Key Account Manager til at udvikle vores forretning og blive en central del af vores vækststrategi.
Vi leder efter en person med følgende kompetencer:
- Forstå kundens behov og udfordringer inden for bla. CNC-maskiner og automation med robotter og andet udstyr hertil
- Du har et nysgerrigt sind og nyder ny teknologi og automation
- En god teknisk baggrund
- Har muligvis været i en lignede stilling i flere år
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
Kundeansvar:
- Opbygge og vedligeholde relationer til nøglekunder & DMT
- Forstå kundens behov og udfordringer inden for metalbranchen, CNC-maskiner og automation.
- Sikre kundetilfredshed og opfølgning på projekter efter implementering.
- Bindeled mellem RN/DMT & kunder
Salg og forretningsudvikling:
- Identificere nye forretningsmuligheder og kundesegmenter.
- Udarbejde tilbud og forhandle kontrakter med kunder.
- Analyse af kundedata og trends for at optimere salgsstrategier.
- Kunde- og Budgetansvarlig
- Udvide kundeporteføljen via aktive opsøgende salgsarbejde.
Teknisk rådgivning:
- Rådgive kunder om løsninger inden for robotter, automatiseringssystemer og softwareintegration til CNC-maskiner.
- Koordinere teknisk support og sikre, at kundens krav matches med virksomhedens løsninger.
Intern koordinering:
- Samarbejde med projektledere, ingeniører og produktionsafdelinger for at sikre leverancer til tiden.
- Fungere som bindeled mellem kunderne og interne teams.
Planlægning og strategi:
- Udarbejde strategiske planer for at fastholde og udvide kundeporteføljen.
- Deltage i messer og præsentationer for at promovere virksomhedens løsninger.
Spændende stilling i dynamisk automationsvirksomhed
Som Key Account Manager har du personlig gennemslagskraft, er tillidsskabende, samt evner at vise retning og forstår at skabe tillid hos kunderne, samt tværs af virksomheden. For at få succes med jobbet skal du være glad for metalbranchen.
Vi tilbyder:
- Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, godt humør og en flad ledelsesstruktur
- En spændende virksomhed i positiv udvikling
- Et team med kompetente kolleger
- Vi har stort fokus på personlig udvikling
- Et fleksibelt og afvekslende job med frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer
- Flekstid
- God pensionsordning med sundhedspakke
Vi gennemgår ansøgninger løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Du tilbydes en spændende position i en virksomhed med succes, og med mange projekter undervejs. Virksomheden har en stærk fælles ånd og vi arbejder fleksibelt.
Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og hiver ansøgere ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores direktør Anders Martiny på 2777 5780 eller agm@robotnordic.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.