Ernæringsassistent til Plejehjemmet Vestervang 42, Aarhus Kommune

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 
Om jobbet:

Vi søger en kollega med hjerte for hjemmelavet mad og øje for beboernes behov. Hos os er mad ikke bare næring, det er også tryghed, livskvalitet og fællesskab.

Her er muligheden for, sammen med vores nuværende ernæringsassistent, at planlægge og tilberede maden til vores beboere fra bunden.

Med afsæt i beboernes ønsker får du mulighed for at sætte dit præg på menuerne med respekt for både tradition og fornyelse.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Pt.. forventes tjenesten fortrinsvis at ære i dagtimerne på hverdage. På sigt kan der forekomme senvagter. Der arbejdes på enkelte helligdage, hvor I vil skiftes til at være på arbejde.

Din profil:

Vi søger dig som:

  • er uddannet ernæringsassistent, køkkenleder, økonoma eller tilsvarende uddannelse,
  • har et stærkt planlægningsgen og kan arbejde struktureret og selvstændigt i samarbejde med din kollega,
  • forstår måltidets betydning som en vigtig del af beboernes livskvalitet og trivsel,
  • trives i et miljø med mange relationer og bidrager med positiv energi og godt humør,
  • ser værdien i tværfagligt samarbejde, faglig sparring samt det gode arbejdsmiljø,
  • deltager aktivt i nye tiltag og udvikling inden for ernæringsområdet og produktionsformer,
  • deltager i kompetenceudvikling inden for fagområdet, herunder supplere vores ernæringsvejleder, når vi har elever i huset,
  • er serviceminded, glad og udadvendt,
  • udfører arbejdet med struktur og have overblik over opgavevariation.

Dine arbejdsopgaver:

  • tilberedning og forberedelse af dagens måltider i leve- og bo miljø køkkener,
  • menuplanlægning i samarbejde med din kollega, med fokus på ernæring, smag, traditioner, klimavenlig kost, økologi, madspild og bæredygtighed. Herunder langtidsplanlægning og produktion til ferie/ helligdage,
  • samarbejde med øvrigt personale og beboerne, f.eks. i forhold til beboere som er småt spisende eller har dysfagi,
  • deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder på tværs af distriktet og sparring med diætist,
  • indkøb og varebestilling med blik for sund økonomi,
  • overholdelse af fødevarelovgivning og egenkontrol, herunder rengøring af køkken,
  • samarbejde med beboere, pårørende og frivillige.

Du skal vælge os fordi:

  • vi har et skønt hus med 30 beboere fordelt på 3 etager,
  • der er køkken på hver etage, og maden produceres tæt på borgerne, så duften af nybagte boller fornemmes af husets beboere,
  • vi vægter åbenhed og et godt arbejdsmiljø - med højt til loftet, samt plads til idéer og initiativer,
  • vi snakker åbent om at fejle, og vi lærer sammen af det,
  • du drømmer om at være en del af en hverdag med stjernestunder, succeser, udvikling, faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, godt humør, spændende og nye relationer, udfordringer, musik, dans, sommerfest / høstfest og andre sjove og hyggelige traditioner,
  • du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Vestervang til gavn for beboerne, dine kolleger og dig selv,
  • vi er ét team, og vi hylder et stort ”VI” – vi tager fælles ansvar for, at dagen bliver en god dag for både beboere og personale,
  • vi er gensidigt fleksible, og du har stor medindflydelse på din vagtplan,
  • der er gratis parkering.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vestervang 42 vægter at være sammen med vores skønne beboere. Det betyder, at medarbejderne, beboerne og deres familier er med til at skabe et hjem, hvor der er livsglæde, samvær på tværs, og hvor alle bidrager til, at beboerne får et værdigt liv.

Vi har fokus på høj faglighed og god kvalitet.

Plejehjemmet består af 30 boliger indviet i 2011. Attraktivt beliggende centralt i Aarhus i gåafstand til Botanisk Have. Vi har skønne fysiske rammer og hyggelige udearealer.

Se mere på vores hjemmeside https://plejehjem.aarhus.dk/vaelg-plejehjem/8000-aarhus-c/vestervang-42

Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2026.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Forstander Line Hardahl tlf.: 4185 8591 - mail: harlin@aarhus.dk eller til Viceforstander Annemette Munk Buhl tlf.: 4023 9848 - mail: banm@aarhus.dk.

Ansøgning:

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. maj 2026 på Vestervang 42.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentVestbirk Musik- & SportsefterskoleplaceHorsens, 40 km fra Aarhus
Vestbirk Musik- & Sportsefterskole søger en positiv, selvstændig og engageret kok, cater eller ernæringsassistent med tiltrædelse 1.8.2026 og meget gerne før. Du vil indgå i vores køkkenteam hvor eleverne på skift også deltager i arbejdet...
apartmentRanders KommuneplaceRanders, 35 km fra Aarhus
Praktikstederne i omsorgsområdet samarbejder tæt, og der afholdes fælles elevsamlinger med fokus på inspiration, vidensdeling og arbejde med uddannelsesbogen.Om uddannelsenUddannelsen til ernæringsassistent varer 2½ år og er fordelt på 3–4 praktikperioder samt 3...
apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 41 km fra Aarhus
Grundet ny drift på Medborgerhuset søger vi en ny kollega til vores køkken og mødeforplejning. Stillingen er på 25 timer pr. uge primært imellem kl. 07:00 – 12:00. Der må ved særlige arrangementer påregnes senere vagter. Kantinen på Rådhuset driver...