Økonomisk Controller til CenSec – Danmarks nationale klynge for forsvar, sikkerhed og rum

apartmentCenSec placeViborg calendar_month 

Brænder du for økonomisk controlling af EU-projekter og nationale bevillinger?

Har du erfaring med budgetstyring, compliance, tidsregistrering og regnskab inden for tilskudsfinansierede projekter?

Så er du måske vores nye økonomiske controller i CenSec – Danmarks nationale klynge for forsvar, sikkerhed og rum.

Om stillingen

Som økonomisk controller får du ansvaret for den økonomiske styring af CenSecs projektportefølje, med særligt fokus på projekter finansieret af EU og Erhvervsstyrelsen (Regionalfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, European Defence Fund) og nationale puljer (Innovationsfonden, Industriens fond).

Du skal hjælpe med at sikre, at projekterne gennemføres i overensstemmelse med bevillingsgivers regler for dokumentation, økonomiforvaltning, registrering af bilag mv.

Arbejdsopgaverne omfatter også udarbejdelse af projektbudgetter i forbindelse med nye ansøgninger, kontrol og styring af udbetalinger af støttemidler til projektpartnere, og udarbejdelse af opgørelser og regnskaber i forbindelse med afrapporteringer til bevillingsmyndigheder.

Du bliver også ansvarlig for håndteringen af CenSecs tidsregisterings-system Timelog herunder kontrol af medarbejderes timeregisteringer i forhold til projektøkonomi- og budgetter.

Du vil arbejde tæt sammen med projektledere og ledelsen for at sikre, at midlerne anvendes korrekt og effektiv og forventes at kunne bistå med rådgivning om økonomiske processer og best practices i forhold til tilskudsfinansierede projekter.

Vi ser også gerne at du kan bidrage aktivt til udviklingen af interne økonomiske procedurer og værktøjer til projektstyring

Rollen indebærer også løbende dialog med eksterne samarbejdspartnere, myndigheder og revisorer for at sikre korrekt administration af bevillinger.

Om dig

Vi søger en controller med stærke analytiske kompetencer og gerne med erfaring inden for økonomistyring af EU-finansierede projekter og nationale tilskudsordninger. Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. cand.merc., HD eller cand.oecon., og erfaring med controlling, regnskab og budgettering.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til EU’s finansieringsregler som Horizon Europe, Interreg eller Regional- og Socialfonden samt har erfaring med økonomisystemer som Economic og Excel. Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og er god til at kommunikere komplekse økonomiske sammenhænge på en forståelig måde.

Du trives med at arbejde selvstændigt, men forstår samtidig værdien af samarbejde, både internt og eksternt. En stor del af arbejdet indebærer dialog med myndigheder og samarbejdspartnere, så gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk er en nødvendighed.

Hvad tilbyder vi?

Hos CenSec får du en spændende rolle i en organisation, der arbejder med nogle af de mest innovative og samfundskritiske sektorer i Danmark. Vi tilbyder en alsidig stilling med mulighed for at præge økonomistyringen af vigtige projekter.

Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed og stærkt samarbejde. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdsforhold bl.a. med mulighed for hjemmearbejde, kompetenceudvikling og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er placeret i Viborg.

Ansættelse januar 2026 eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende, og vi forbeholder os retten til at ansætte inden ansøgningsfristen, såfremt den rigtige kandidat dukker op.

Send din ansøgning og CV til anders@censec.dk senest søndag den 18. januar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Laustsen på tlf. 52 13 15 42 eller e-mail: anders@censec.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

apartmentForsvaretplaceKarup, 22 km fra Viborg
Operationsspecialist i Air Land Sea Integration sektionen ved Air Control Wing Trives du i et dynamisk og til tider højintensivt miljø? Har du lyst til at være med til at gennemføre luftoperationer, hvor Flyvevåbnet støtter Hærens manøvrer...
apartmentForsvaretplaceKarup, 22 km fra Viborg
Efterretningsassistent ved Air Control Wing i Karup Vi søger en konstabel, som har interesse for efterretning og lyst til at indgå i vores team. Kan du se dig selv i en hverdag, hvor du indsamler, systematiserer og analyserer informationer...
apartmentForsvaretplaceKarup, 22 km fra Viborg
Efterretningsspecialist ved Air Control Wing i Karup Vi søger en sergent eller en konstabel som vurderes egnet til uddannelse og udnævnelse, som har interesse for efterretning og lyst til at indgå i vores team. Kan du se dig selv i en hverdag...