Pædagog

apartmentSkovlund Børnehus placeVarde calendar_month 

Får du energi af at arbejde med børn, er Skovlund Børnehus måske stedet du skal være. Vi har fokus på positivitet, nærvær, leg og glæde.

Til den private institution Skovlund Børnehus som ligger i Varde kommune, søger vi en fast stilling til vuggestuen med 24 børn. Du skal være på stue med en erfaren medhjælper, og sammen skal I skabe tryghed, leg og udvikling for 8 skønne 0-3-årige.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, gerne så hurtigt som muligt eller senest fra 01.09.26.

Børnehusets pædagogiske praksis bygger på nærvær, leg, positivitet og glæde. Vi lægger stor vægt på at have en anerkendende tilgang til børnene, at være i børnehøjde og lytte til, hvad børnene er optagede af og hvad de har behov for ved at følge deres spor.

Du bliver en del af en engageret og imødekommende personalegruppe, hvor alle bidrager til en tryg og god atmosfære. Det gør vi blandt andet ved at have en god omgangstone, vise tillid og have respekt for hinandens forskelligheder.

Forældresamarbejdet prioriteres højt, hvorfor den daglige kontakt til forældrene er afgørende for samarbejdet omkring barnet.

Vi søger en dygtig pædagog, der:

  • Er uddannet pædagog og har ambitioner for det pædagogiske arbejde på 0 - 6 års området.
  • Medbringer en god portion varme og humør til både børn og kollegaer, og er udadvendt og imødekommende overfor forældre og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er omsorgsfuld, nærværende og tillidsskabende, med fokus på relations pædagogik.
  • Møder barnet i børnehøjde og har fokus på kerneopgaven.
  • Elsker nærvær gennem sang, bevægelse, udeliv og leg.
  • Har en positiv tilgang til faglige opgaver og udfordringer, og ser din egen læring som en gave.
  • Er god til at lytte og samarbejde, har en holdning og er åben for at se tingene fra flere perspektiver.
  • Er fleksibel og omstillingsparat, og kan bevare overblikket, og det gode humør, også ved en omskiftelig hverdag.

Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi gerne have din ansøgning senest onsdag den 1. juli 2026 kl. 12.00. Ansøgningen sendes via Ansøg-knappen.

Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 7. juli fra kl. 16.00. Du er også velkommen til at komme, ringe og tale med leder: Inger Marie (Mie) Petersen på 75 29 24 47 og aftale en rundvisning i Børnehuset. ( Nørremarken 9. 6823 Ansager.) Du kan læse mere om vores vision og værdier på www.skovlundbornehus.dk

Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg, 17 km fra Varde
Vi søger en pædagog med 37 timer pr. uge til vores vuggestue med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Fourfeldt Børnehus danner rammen om 48 vuggestuebørn og 140 børnehavebørn. Huset er opdelt i små, nære miljøer i en større...
apartmentBillund KommuneplaceBillund, 41 km fra Varde
Pædagog til Hejnsvig Skole Pædagog søges til Hejnsvig Skole og SFO Kom og bliv en del af et stærkt og imødekommende personaleteam på Hejnsvig Skole Vi søger en engageret og faglig kompetent pædagog til en fast stilling på 32 t pr. uge...
apartmentFonden Drive - School Of MotivationplaceBillund, 41 km fra Varde
vi fokuseret på at hjælpe med at genfinde og styrke. Et af skolens vigtigste mål er at se eleverne trygge, glade og i personlig og faglig trivsel og udvikling. Er du under uddannelse som lærer eller pædagog – eller på vej derhen? Vi hører også meget gerne...